Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. N.: Krigsforsikringen kontra England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigsforsikringen kontra England.
Norge, bl. a. ogsaa i den britiske ministers kommuniké,
hvortil jeg nu kommer tilbake.
Dette kommuniké er i virkeligheten det eneste led i min
kjede av faktiske oplysninger om assuransekonflikten med
England, som Krigsforsikringens formand har optat til drøf
telse rigtignok med et helt negativt resultat. Og han an
vender megen dialektisk færdighet for at bevise, hvor helt
grundløs min uttalelse er, om at dette kommuniké efter sin
sammenhæng og ordlyd maa referere sig til den assuranse
konflikt, som paa det tidspunkt var brændende mellem den
britiske regjering og norske redere.
Jer forstaar fuldt vel den betydning det har for Krigs
forsikringens styre og ikke mindst for dets politiske med
lemmer at slaa mig ihjel paa dette punkt. Men hvorfor
har den ikke hertil sikret sig bistand hos den britiske lega
tion i Kristiania? Diplomaterne pleier jo ikke at være sene
til at dementere, nåar der fremkommer offentlige uttalelser,
der ikke dækker deres tanker I motsat fald mener almen
heten at ha lov til at trække sine slutninger. Og i dette til
fælde er der gaat over 6 maaneder siden mine uttalelser
fremkom, uten at noget dementi ira engelsk side i den an
ledning er blit offentliggjort. Og vel har Krigsforsikringen
og dens mænd været mægtige herhjemme under krigen og
nøie vaaket over at vi i vor utenrikspolitiske orientering ikke
skulde komme ind paa deres enemerker, men at de frem
deles skulde være saa mægtige, at den norske almenhet tar
tiltakke med et dementi, ikke av kommunikéets forfatter,
men av den hvem kommunikeet formentlig er rettet imot,
derom tillåter jeg mig at ha mine tvil. Navnlig nåar man, som
Krigsforsikringens formand, paa dette punkt nøier sig med
en flom av ord, uten at yde det ringeste bidrag til forklaring
av, hvorledes dette kommuniké ellers er at forståa.
Jeg finder det derfor nærmsst ørkesløst i den forbindelse
at beskjæftige mig med hans nærmest humoristiske bemerk
ninger om, hvad «en almenhetens veileder» bør kjende til,
og hans helt overflødige bemerkning om, at vor fiskerflaate
benytter petroleum, ikke kul. Men det er mig umulig i den
forbindelse at følge traaden, nåar det fremholdes, at «aarsa
ken til at den norske fiskerflaate ikke vilde bli berørt av kul
forbudet, var den at vi hadde netop denne fiskeavtale med
525
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
