- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Toogtredivte aargang. 1921 /
553

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnor L. Havstad: Statskultus og demokrati - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.Statskultus og demokrati.
individer, de som likesom gjærdesmutten over ørnen hadde
hævet sig over racekulturens høit baarne ryg, hadde latt sin
aand skinne, da sank racen langsomt sammen. Hvad den
hadde baaret frem, hadde den foldet ut av sit indre, det den
hadde søkt og stundet efter, hadde den draget frem av sit
hjerte. Den eiet intet mer at yde, intet mer at naa. Dens
maal var fyldt, livskraften svigtet den, interessen for livet
forgik den, den sank sammen med lede ved sig seiv.
Der er for tiden en let forklarlig interesse for at finde
ut aarsakerne til Romerrikets fald. Aarsakerne er forøvrig
ikke lette at finde, de ligger skjult i det dunkle som livsgaa
derne seiv. Men de symptomer, som kjendetegner romer
folkets hensynken, er lettere at trække frem, og mange av
dem har krav paa vor overordentlige interesse, fordi vi kan
finde dem igjen nu i vor egen tid og hos os seiv.
Et fremtrædende træk i romersk samfundsliv ved det
tidehverv, da republikken bukket under for det nye stats
vælde, var en overhaandtagende kynisme og menneskeforagt.
Intet folk hadde som romerne dyrket dyden, det store
sedelige menneske; helten, som uegennyttig og frivillig ofrer
til det fælles bedste. Ingen hadde mere end de lagt vegt
paa retskaffenhet og respekt for individets ret, ingen hadde
mere end de trodd paa menneskelig karakter og vilje, trodd
paa mennesket som etisk væsen.
Men da republikkens tidsalder hadde løpet linen ut, da
individualismens og frihetens epoke, som var racemodningens
store høisommer, hadde set sine frugter falde, da kom den
lede, den interesseløshet for aandens behov, den kynisme og
menneskeforagt, som løsnet sederne og banet veien for selv
opgivelsen, statskultusen og tyranniet. Ogsaa vor race har set
sin guldålder; de store individer har maalt rummet med sin
tanke. Vi har følt isgufset fra det store intet. Det fortalte
os hvad jernnætterne fortæller de gyldne, bøiede aks og korn
blomsten, som er akerens drømmer. Vor races herlige høi
sommer er forbi. Vi fødtes som fri mænd, men vi skal en
gang dø under tyranniet.
Vi er smittet av materialismen, kynismen og menneske
foragten. Det menneskelige er sunket i værdi, dyd og moral
er gjenstand for skuldertræk, menneskehjertet har ikke læn
ger tillid. Man tror ikke længer paa menneskets evne til ved
553

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:31:51 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1921/0563.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free