Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnor L. Havstad: Statskultus og demokrati - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Statskultus og demokrati
den føler som faar sin retsbevissthet og sit menneskeværd
krænket. Det blev gud bedre det ikke avfattet etter om
hyggelig studium av bindsterke verker, det var heller ikke
noget revolutionært arbeide, som aabenbarte menneskene et
evangelium om nye sandheter, det var bare en gjentagelse
av gamle vanvyrdede retsprincipper, et konservativt program
til vern om retten mot ovkongernes altid radikalere magt
begjær. Det var en revolution, det var en renæssanse.
Vor frihets og vort menneskeværds gjenfødelse sker den
17de mai 1814. Da fremlægger en samling av unge ideali
stiske mænd, som er like überørte av materielle særinteresser
som de er uten frygt for overhængende fare for liv og fedre
land, en grundlov avfattet i ren etisk aand, en grundlov som
er en renæssanse for vor races og alle racers ophøiede rets
principper. Paa grundlag av den blev vi en sund og handle
kraftig nation, et samfund av sunde og idealistiske menne
sker. Paa grundlag av den løsgjorde vi os fra staten og
vandt vi vor frihet.
Men staten hviler ikke, mens vi slumrer paa vore laurbær.
Friheten, retten og menneskeværdet har det tilfælles med
dyden at de maa vindes hver dag. Det at være et Mt men
neske forpligter til store og daglige ofre til vört eget og vore
landsmænds bedste i ideal forstand. Om vi, i samme øie
blik vi har vundet friheten, dette almenmenneskelige maal
for os alle, benytter os av den, vi som er sterkest og klokest
til at skyte os frem paa andres bekostning, til at utnytte de
svakere, faa dem i vor magt, da svigter vi retten og gjør os
udygtige til at bevare friheten baade for os seiv og andre.
Ingen kan tjene to herrer, baade friheten og magten.
Der er en paragraf, som er uskreven i enhver grundlov
som er basert paa frihet og ret. Den er selvfølgelig, men
den utelates altid, fordi det at gjøre dens bud obligatorisk
vilde betyde tvang. Denne paragraf er selve grundlovens
aand, dens opfyldelse er nødvendig for selve grundlovens og
frihetens bevarelse. Den er det vigtigste bud i etikken, og i
den kristne religion er den uttrykt saaledes: Du skal elske
Herren din Gud, d. v. s. idealet, det godes princip, av hele
dit hjerte og hele din sjæl, og du skal elske din næste som
dig seiv. Det vil si: Alt det som grundloven forutsætter og
beskytter som dit, bør ogsaa tilkomme enhver av dine brødre.
561
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
