Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnor L. Havstad: Statskultus og demokrati - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Samtiden. 1921
Statskultus og demokrati.
sterne. Alle de radikale partier bygger i sin grund paa magt
princippet og hylder teorien om rettens avstämning fra mag
ten. Det er dette som forklarer deres tro paa at den men
neskelige natur baade kan og bør rette sig efter deres social
politiske teorier, nåar disse blir gjennemført med magt. «Ret
ten har ingen etisk urgrund i den menneskelige psyke, der
opstaar ingen sjælelig anomali, nåar den krænkes. Retten og
den menneskelige psyke kan vilkaarlig omstøpes efter magt
havernes meninger, interesser og behov.»
Skillet mellem de borgerlige partier og socialisterne er et
kunstig skille. Skillet staar mellem dem som hylder og dem
som underkjender retten som etisk princip, mellem dem som
elsker friheten og dem som hater den, mellem dem som
agter mennesket og dem som misagter det, det er nu paa
tide at der blir klarhet over disse ting i norsk politik.
Og det er paa tide at vi som hylder friheten og demo
kratiet reiser en maalbevisst kamp mot dem som vil vore
demokratiske institutioner tillivs. Vi maa ikke stole paa at
disse kan staa alene uten vor støtte, vi maa ikke anse det
for utelukket paa grund av vor høie kultur, at enevældet
igjen kan naa os. Enfoldet gjør undertiden like store ulyk
ker som ondskapen. Det Storting som skrinla den person
lige frihet som politisk ideal, vil ogsaa underkjende retten
som etisk princip, og vor grundlov vil inden overskuelig
tid være krænket, lemlæstet og ukjendelig. Dette maa vi
være vaakne nok til at forhindre. Alle de midler vor kon
stitution gir os, maa anvendes for at slaa ned alle love og
forslag til love som strider mot grundloven, mot retten, saa
længe endnu demokratiet tæller en tredjedel av tingets stem
mer. Majoriteten har magten, det er sandt, men grundloven
er retten, og for retten skal magten vike, saalænge vort sam
fund endnu er et retssamfund, et demokrati.
Men at stritte imot er ikke nok, det er bare en ynkelig
kampform. Vi maa gripe offensiven, fremme samfundets vel
paa vor maate, opfylde grundlovens uskrevne bud. Der maa
og skal findes en løsning paa det problem, hvorledes vort
sociale liv kan reformeres, uten at statens magt gives en øk
ning, som atter igjen bereder grunden for ny økning, indtil
statssystemet staar der som en haan mot alt menneskelig.
En slik løsning kan findes, vor respekt for mennesket som
567
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
