Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Det, valgprogrammerne tidde om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Stang.
Det er blit slik i alt offentlig liv, at det som skiller, det
brændes ind i alles bevissthet. Interesserne grupperer sig
som stadig sterkere motsætninger. Hver næringsvei kræver
sit og hver særmening sit. De former sig i organisationer
eller partier, som holder kravene frem, de har sin partipresse,
de holder folkemøter. Nu, nåar valgkampen foregaar,
kjæmpes der fra alle de talerstoler, landet har, for og imot
alle særkravene og alle særmeningerne. Og nåar saa valget
er over, kommer de paa listende fot alle de mange lokale
krav og vil gjøre sig giældende. Men noget er det, man ikke
kan danne parti paa, noget er det, som der aldrig staar nogen
organisation bak, noget er det, som aldrig faar en partipresse,
og det er de store nationale krav, de som er fælles
for alle og derfor ikke tilhører noget enkelt parti, de som er
like vigtige for hver eneste valgkreds og derfor aldrig blir
lokale krav
Blandt de nationale fælleskrav som ikke har organisation
bak sig og ikke har repræsentation foran sig, er et av de
største det, som denne bygning og denne institution kalder
frem for tanken : landets videnskabelige liv.
Der var en tid, da det norske folk forstod, hvad viden
skap betyr for et folk. Det var dengang, vi kjæmpet vor
selvstændighet frem, den gang det gjaldt at skape ut av alle
bygderne og byerne et folk, da det gjaldt at reise Norge til
et rike da var blandt de første krav, som blev stillet,
kravet paa et universitet. Og ved et universitet tænkte man
sig ikke bare en embedsmandsskole. Man tænkte sig uni
versitetet som bærer av og repræsentant for landets viden
skabelige liv, som banebryteren for et nyt nationalt aandsliv.
Universitetet blev stiftet, det gik forut for 1814, og bidrog ved
sin blotte tilværelse og ved sit arbeide til at grundlægge et
nyt Norge.
Jeg vil ingenlunde si, at betydningen av videnskap og
universitet har været glemt siden. Vi har meget at takke for.
Universitetet har været holdt oppe under trange tider, og nye
videnskabelige høiskoler er kommet til. Men den bevissthet,,
som fyldte vort folk i 1814, den er sluknet. Videnskap og
høiskoler er blit et blandt statens mange gjøremaal; ikke en
opgave, som fylder statsmagterne, men en pligt, som ikke
maa forsømmes. Og desuten den post i statens store regnskap,
590
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
