Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Det, valgprogrammerne tidde om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det, valgprogrammerne tidde om.
Norsk videnskap har ingen fællesorganisation og ingen
fællesrepræsentation ; det er mange spredte krav, som kom
mer frem for statsmagterne. Og høiskolerne staar under
styrer, som stadig veksler. Det er derfor naturlig nok, at
langsigtige planer til fremme av vort videnskabelige liv vanske
lig kan bli lagt og endnu vanskeligere kan bli fulgt.
Men planer maa lægges. Det er ikke tvilsomt, at der i
vori videnskabelige liv er ødslet med aandelige og materielle
værdier, fordi de har været anvendt uten plan. Og likesaa
utvilsomt er det, at nåar videnskabelige krav ofte har møtt
saa litet av forstaaelse, er det, fordi de er fremstaat isoleret
og spredt og ikke har fremstillet sig som led i en enkel
og fattelig plan.
Planer maa altsaa lægges. Likesaa vel som staten for
søker at lægge langsigtige planer for bygningen av jernbaner
og veier, for fremme av næringsliv og meget andet, likesaa
vel maa den lægge planer for utviklingen av det videnskabe
lige liv. Likesaa vel som man taler om, at staten folger en
bestemt jernbanepolitik eller næringspolitik eller jordbruks
politik, likesaa vel maa den engang forme sig en viden
skapspolitik. Den maa formes gjennem samarbeide mel
lem statsmagter og sagkyndige; det vil ta tid at forme den;
men det maa ske. Og det er ikke bare staten, som maa
folge en videnskapspolitik. Ogsaa vore videnskabelige insti
tutioner vore høiskoler og vore fonds maa lægge sine
planer og følge dem.
Saa vil man vel kanske svare, at den sunde og sande
videnskap er personlighetens fri utfoldelse; for videnskabelig
liv passer derfor plan og organisation ikke.
Jeg skal svare ved at peke paa to store motsætninger :
tysk videnskabelig liv paa den ene side, og paa den anden
side fransk og engelsk. Det som har været særkjende for
tysk videnskap i de sidste menneskealdre er, at den plan
mæssig har utnyttet alle kræfter og rettet dem mot fælles
maal. Et andet præg har fransk og engelsk videnskap hat:
de har kjendt litet av plan og fællesarbeide ; de enkelte for
skerpersonligheter har staat noksaa isolert overfor hinanden,
og er fremtraadt mere som individer end som led av et
samlet hele. Begge retninger har, som vi alle vet, ydet det
glimrende, men begge retninger har det kan ikke dølges
593
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
