Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Det, valgprogrammerne tidde om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det, valgprogrammerne tidde om.
Noget mere av plan og ordning trænger altsaa baade
statens behandling av det videnskabelige liv og høiskolers og
fonds egen virksomhet. Planerne maa lægges efter samraad
mellem mange. Nogen bidrag til dem skal jeg allikevel for
søke at gi. De blir spredte og det kan se ut, som de er til
fældig valgt; helt tilfældig er valget imidlertid ikke: jeg træk
ker frem endel spørsmaal, jeg gjerne vil ha sat under dis
kussion.
Og da vil jeg begynde med en sætning, som er utvilsomt
rigtig, men som man allikevel har let for at glemme : Smaa
land har likesaa st ore videnskabelige opgaver
som de store. Det er ikke saa, at opgaverne avpasser sig
efter landets folkemængde og velstand; de er fælles for hele
det menneskelige samfund og deler sig ikke op efter stater
og folk. Indlysende er jo det, nåar stoffet seiv er internatio
nal!, som naturvidenskapernes slof er. Men ogsaa for aands
videnskaperne gjælder det. Om et sprog tales av 2 millioner
eller av 30 millioner, har for sprogforskningen ingen betyd
ning; ikke blir opgaven hverken vigtigere eller vanskeligere
derved, at sproget blir talt av mange. Et litet lands rets
forfatning har samme omfang som et stort lands og byr like
store opgaver for retsforskningen. Et litet lands historie kan
gi de samme rigdomme som et stort lands.
Opgaverne er altsaa de samme, men desværre virke
midlerne blir mindre; det er ikke bare de økonomiske virke
midler, jeg tænker paa, men ogsaa de aandelige: tilgangen
paa forskere blir begrænset. Og i smaa land kommer des
uten et moment til: der blir større fluktuationer i tilgangen
paa arbeidskræfter ; i sterkt bevægede tider kan tilgangen paa
videnskapsmænd stanse næsten helt op, fordi alle kræfter
dragés til praktiske opgaver i statsliv eller næringsliv.
Men er det saa, at i et litet land virkemidlerne blir mindre
end i et stort, mens opgaverne er de samme, faar man søke
sin styrke i begrænsning. Man faar strække sin evne til det
yderste, men resignere overfor det umulige. Og det, man
skal gi avkald paa, er ikke at pløie dypt, men at pløie over
alt. Der hvor man er, maa man forsøke at yde det ypperste,
og ikke bilde sig ind, at smaa land kan la sig nøie med rin-
595
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
