Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Det, valgprogrammerne tidde om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Stang.
realiseret, og jeg skal ikke gaa nærmere ind paa den nu.
Samarbeidet kan selvfølgelig ogsaa foregaa i andre former
fri og übundne eller organiserte og jeg er ikke i tvil om,
at Universitetet med glæde vil være med paa et samarbeide
i norsk videnskaps interesse med de andre høiskoler.
Og saa griper jeg et nyt spørsmaal, et spørsmaal, som
har betydning for alle universiteter og høiskoler; jeg taler
imidlertid bare om vort universitet, for det er der, jeg
kjender forholdene bedst.
Det kan ikke ofte nok mindes om, at et universitet har
en dobbelt opgave: det er ikke bare en embedsmandsskole,
men ogsaa et forskningsinstitut. Denne dobbelthet i universi
teternes opgave har hvilet over dem like fra deres første op
rindelse; undervisningsanstalter var de, men undervisningen
skulde være videnskabelig, derfor blev videnskapsmænd knyttet
til dem. Og universiteterne blev omtrent de eneste tilflugts
steder, videnskapsmænd hadde; fik de ikke ansættelse ved et
av dem, maatte de oftest gi sit videnskabelige arbeide op.
Der er ingen tvil om, at universiteterne stort set blev gode
undervisningsanstalter, gode skoler, men likesaa utvilsomt er
det, at undervisningspligten og eksamensarbeidet har trykket
det videnskabelige forskningsarbeide og hemmet det. Ogsaa
vort universitet har været trykket av denne dobbelthet i
opgaven. Statsmagterne har efterhaanden erkjendt, at Uni
versitetet er mere end en skole; der er saaledes ansat pro
fessorer i fag, som ikke kræves til nogen eksamen. Men
hovedsagelig er det skoletanken, som behersker statsmagterne;
undervisningen er den alt beherskende hovedsak, og det, som
ikke kræves for undervisningens skyld, har vanskelig for at
naa frem. Det gjør sig gjældende i mange retninger; det er
imidlertid bare én side av saken, jeg skal fæste mig ved her.
Og da vil jeg begynde med et indtryk, som dannet sig
hos mig, da jeg var et meget ungt menneske og begyndte at
studere retsvidenskap ved Universitetet. Trykte lærebøker
hadde vi omtrent ikke; de, som fandtes, var hovedsagelig
forældet. Men saa hadde vi forelæsningerne. Time
600
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
