Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristiane Skjerve: Lyset under skjeppen - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristiane Skjerve
Det vilde være uretfærdig og usandt at paastaa at kirken
alene bærer skylden for det som er galt. Ingen vil falde paa
noget saa absurd. Men en kan ikke komme forbi at kirken,
som officielt gir sig ut for at repræsentere Gud paa jorden,
har misforstaat Jesu evangelium i mange henseender, lagt
hovedvegten paa det uvæsentlige, misbrukt sin indflydelse og
forsømt sin besøkelstid, da omslaget kom fra middelaldersk
til moderne tankegang. Kirken har altid giort meget for in
dividet. Den har løftet opover hverdagslivets mangehaande
vanskeligheter, den har staalsat den personlige moral og frern
elsket individuelle dyder. Men den har ikke formaadd at
tjenstgjøre som verdens lysestake hvorfra lyset kunde skinne
ut frit og klart og dominerende over alle menneskelige in
stitutioner og foretagender.
Derfor ser vi at en flok ærlige, rettænkende, elskværdige
individer kan smedes sammen til et aktieselskap eller et
politisk parti uten hjerte, uten æresfølelse, uten respekt, be
hersket av det ene jernhaarde princip at hensigten helliger
midlet, og hensigten er ofte alt andet end hellig. Det for
tælles om en meget religiøs forretningsmand at han engang
foreholdt en arbeider hvor forfærdelig synd det var at bande.
Arbeideren svarte: «Det er ikke værre at jeg bänder end at
du sælger filletøi og gir det ut for at være uld», hvortil for
retningsmanden svarte: «Det er forretning, det.»
Det er saa mange bra mennesker i verden, men bra
beten er ikke blit vendt utad mot samfundet. Moralen i for
retning, i politik og i internationale forhold er alt andet end
gjennemtrængt av kristendommens aand, tiltrods for at de
fleste individer er hensynsfulde egtemænd, opofrende fædre,
trofaste venner, elskværdige og paalidelig i personlig omgang.
Det er forholdene, kampen for tilværelsen, konkurransen,
traditionelle metoder o. s. v. som bestemmer deres optræden.
Det er i mange tilfælde et spørsmaal om «at være eller ikke
være», enten at gaa under seiv eller tvinge andre under; og
selvopholdelsesdriften er gjerne suveræn.
Spørsmaalet er nu om kirken som institution evner at
gaa tilbake til Jesu enkle religion og igien plante sennep
frøet og gi det betingelser for at vokse og brede sig stort og
frit under kirkens beskyttelse, og ikke alene gi ly og skygge
til alle menneskelige institutioner, men forme den efter kristen-
614
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
