Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristiane Skjerve: Lyset under skjeppen - VI - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyset under skjeppen.
mer end vi nogengang har visst før, og mer end vi nogen
gang vil komme til at vite senere, og at vi skjønner alt
bedre end andre. Og hvis det er nogen kirken ikke har
raad til at se ned paa i overlegenhet, er det en 20-aaring
som vil være en kristen. Det er de unges begeistring enhver
god sak trænger. Men slaa koldt vand over den og kald
den umoden, og gutten og den senere mand er tapt for
saken. Hvis en unggut kom til en pædagog og bekjendte at
han gjerne vilde være en kristen, vilde pædagogens hjerte
varmes og hans sjæl glædes og han vilde si: «Gud velsigne
dig, gutten min, det er slike som dig verden trænger. Fort
sæt med at lete, og du skal finde, fortsæt med at banke
paa sandhetens dør, og den skal litt efter litt lukkes op
for dig.»
Vi hører meget om at tiden er materialistisk. Jeg vil
heller kalde den praktisk. Det arbeidende folk har av bitter
erfaring lært at nåar kampen for det snaue daglige brød er
altfor intens, er det ikke pläds for andet i livet. Somme av
os har set mangt et langt, strævsomt, hæderlig liv ende paa
fattigkassen. Vi har set nogen av de mest begavede menne
sker av vort bekjendtskap slæpe livet igjennem med økono
miske byrder saa tunge at alt andet har gaat dem forbi. Vi
har lært at for det almindelige menneske er en viss grad av
materie] velvære og økonomisk tryghet en nødvendig betin
gelse, ikke alene for personlig lykke, men for at kunne naa
det høieste og utføre det bedste ens evner tilsier. Jeg tør
ikke dømme om hvilken indflydelse krigen har hat, men
jeg er tilbøielig til at tro, at en stor del av klagerne over
materialismen er et utslag av den gamle økonomiske kon
servatisme, som ikke kan godkjende utjevningen av klasse
forskjellen. Likesom velstanden og oplysningen nu er jev
nere fordelt end før, saa er idealismen og de høiere inter
esser mer spredt blandt alle stænder av befolkningen. Det
er færre hastemte taler, men flere mennesker med dyp trang
til at leve et værdig og gavnlig menneskeliv. De materielle
fremskridt og de praktiske forbedringer, saa vel som de gode
621
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
