Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans P. Lødrup: Konservativ politik - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans P
. Lødrup.
hængig av begge disse interesser. Ethvert parti som vil gjøre
sig haab om at være ledende i politikken, maa derfor natur
ligvis ogsaa undgaa at stille sig i nogen av disse interessers
ensidige tjeneste.
Den socialdemokratiske politik har allikevel valgt at stille
sig helt og übetinget i arbeidsinteressernes tjeneste. Den har
blandet sammen fagorganisationernes faglige lønsstræv med
partiets politik til gjensidig skade for begge disse opgaver.
Den har gjort fagorganisationernes arbeide politisk og partiets
politik til klassearbeide. For at opnaa den øieblikkelige for
del fagorganisationerne kunde by dem, har de socialdemo
kratiske politikere ofret partiets politiske uavhængighet og
lænket sin samfundspolitik til en enkelt samfundsklasses
egoistiske krav.
Landmandsforbundet har paa samme vis gjort sig til ad
vokat i politikken for en enkelt klasses særinteresser, qua
parti har det ingen politisk overbevisning, ingen idealer. Naar
partiet allikevel har faat slik vind i seilene, er det sandsyn
ligvis, fordi det byder vore konservative bønder, som har stemt
med venstre før, en bekvem overgangstilstand fra det visnende
venstre til høire.
De konservative partiers fortrin blir altsaa ogsaa at søke
i den grad av uavhængighet av de enkelte klasseinteresser,
som de besidder, i deres evne til at avvise klasseegoismen og
se paa det heles vel.
Naar de konservative partier bygger sit økonomiske
system, sine regler for produktion og omsætning paa den
private kapitals og det private initiativs virksomhet, er det
selvfølgelig ikke av hensyn til kapitalen. Det er som tid
ligere nævnt fordi man mener at al erfaring viser at det pri
vate initiativ, den private drift fører til de gunstigste resul
tater overalt hvor der er fri konkurranse. Ophæves imid
lertid konkurransen av en eller anden grund f. eks. fordi
produktion og omsætning lægges i det offentliges hænder
(monopoler) eller ved at abnorme produktions- og omsæt
ningsforhold indtræder (cfr. tilstanden under Verdenskrigen)
eller ved at kapitalen i egoistisk profitbegjær nedsætter pro
duktionen kunstig (produktions-avtaler), eller ved at en bran
ches industriforetagender associerer sig og blir eneherskere
over markedet (truster og karteller) o. s. v. likegyldig ved
644
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
