Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker ved aarsskiftet - VIII. A. Jolivet: Fransk synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Jolivet.
styrke under fanerne som vilde være saa uendelig meget nyt
tigere andetsteds. Vet man da ikke at de garantier som av vore
amerikanske og engelske allierte blev lovet os like efter vaa
benstilstanden, dem fik vi, da det kom til stykket, siet ikke.
Vet man ikke at Folkeforbundet, som man hadde saa store
forhaabninger til, paa grund av at Amerika ikke blev med
og av andre grunde, ikke er istand til at overta sin rolle
som den verdensfredens sikkerhetsvakt man hadde gjort reg
ning paa*? Vi er da tvunget til kun at stole paa os seiv.
Og vi ber om en smule psykologisk anstrengelse : hvis man
forsøker et øieblik at sætte sig i vort sted, vil man kanske
forståa at denne vor hær som man gjør til en forbrydelse,
ikke har nogetsomhelst andet formaal end at hindre en krig
som kanske i dette øieblik og i den nærmeste fremtid vilde
bli mindre haard og mindre langvarig end den foregaaende,
men som i den tilstand Europa nu befinder sig i, ikke desto
mindre vilde bli hele verdens ruin.
Naar man beskylder os for at være militarister, føler vi ikke
engang indignation over en uretfærdig anklage, men bare fDrbløf
felse over den psykologiske evneløshet til at forståa en sitaation.
Det samme føler vi nåar man taler om haardheten i de
vilkaar som er paalagt Tyskland. Jeg vil ikke tale om de
betingelser Tyskland i tilfælde av seier vilde ha paatvunget
os, jeg vil ikke minde om revolutionsmandens kjendte ord
likeoverfor sine borgerlige dommere: «Jeg søker at snikmyrde
Eder i mine princippers navn, men jeg forlanger frihet og fri
findelse i jeres princippers, navn.» Jeg vil forsøke at be.iandle
spørsmaalet fuldstændig saglig.
«Kartager-fred!» .sier man. Ordet har gjort lykke. Det
blev først brukt av Mr. Keynes, tror jeg, og Helfferich gjen
tok det i riksdagen. Det er da ogsaa et mønster paa den
slags færdige talemaater som er saa bekvemme, fordi de
fritar os fra og hindrer os i at regne med virkeligheten Hvis
jeg ikke husker feil, var det Maximilian Härden som sidste
juli i en artikel i Zukunft opfordret det tyske publikum til
at aapne en Roms historie og gjøre sig nærværende hvad’
Scipio den andens fred var for noget: den puniske oefolk
ning paa flugt til det indre av landet, dræpt paa gaterne og i
husene, bortført til Italien og solgt som kvæg, plogen hen
over ruinerne, landet forbandet for bestandig .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
