Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker ved aarsskiftet - IX. Guglielmo Ferrero: En røst i ørkenen - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guglielmo Ferrero.
Disse uegte penger er vor tids spedalskhet, den spedalsk
het som Vestens civilisation har baaret med sig hjem fra
skyttergravene. Længe vil den herje vor kultur, hvis vi
ikke formaar at stanse den. La os kaste alle disse uegte
penger paa baalet. Kun ilden kan fri os for denne uhelbre
delige farsotts dødbringende smitte. La os gaa tilbake til at
mynte de egte penger, som er det sande og hellige maal for
menneskelig arbeide. Til de uundgaaelige sonofre for blods
utgydelsen som Vestens civilisation maa underkaste sig, hører
ogsaa en renselse av pengene. Det krav stilles ikke av stats
økonomien, videnskapen uten hjerte, det stilles av sandheten,
retskaffenhéten, tilforladeligheten . . .
Men dette sandhetens ord vil det finde forstaaelse?
Vi har snudd op og ned paa klassedelingen i verden.
Det er vor egen skyld at trællen idag befaler over herren,
og at herrerne tjener sine træller.
Fra Sicilien til Alaska, fra Ural til Magellansstrædet kalder
menigmand sig de rikes træl. Paa sin side erklærer de rike
sig at være ofre for et utaalelig tyranni fra almuens side,
almuen som er blit mægtig, ja overmægtig ved sine uimot
staaelige krav.
«Jeg er kapitalens træl,» roper arbeidet. «Arbeidet er den
mest overmægtige tyran historien kjender,» svarer kapitalen.
Begge føler sig lænkebundet og forbander den anden som
sin bøddel. Hvem har ret og hvem har uret? Begge.
Begge to er lænket. Begge har ret i sine klager. Men
ingen av dem har ret til at forbande den anden, for begge
er slaver under en tredje tyran, under de redskaper som kapi
talen og arbeidet i fællesskap har frembragt, i det haab at
disse skulde være villige og lydige tjenere.
Denne vældige vildfarelse har en merkelig og hemmelig
hetsfuld saga. Ingen kjender den. Fra de ældste tider av
hadde mennesket med egne hænder fremstillet de ting han
trængte, mens han i sit hjem lot sig hjælpe av nogen faa vil
lige og beskedne tjenere: oksen, hesten, våndet, vinden, ilden.
Av disse hustræller var ilden den beskedneste og den
villigste. I sin krok av huset sat den gamle træl, värmet
88
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
