Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kåre Foss: Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Käre Foss
i sine «Livserindringer» : «Gisle Johnsons tungsindige, men
dog dypt følte opbyggelser, fik en betagende magt over mig.
Men jeg blev ikke god og mild ved dette. Tvertimot blev
jeg dømmesyk og bitter og vilde tvinge alle andre ind i samme
religiøse retning.»
«Livsfiendsk» kalder Koht denne aandsretning. Det er
vel neppe for meget sagt. Vil man sætte sig ind i de kaar
som tænkende ungdom dengang nød, kan man f. eks. lase
Garborgs «Ein Fritenkjar».
Stillingen var slik at de unge maatte opponere. Mot
materialismen, mammonsjaget paa den ene siden, mot roman
tik paa den andre, mot pietismen paa den tredje men ma
alle kanter mot et solid og bundfrossent lag av fordomnie.
Efter en livslang kamp for aandelig vækkelse, for virkelg
hetsdigtning, for politisk, socialt og religiøst frisind seiret de
nok tilslut delvis. Men ikke uten hjælp utenfra, av m
sterk og modig stridens mand.
Med sin kaldflirende melding av «Arne» retter Vinje i
1859 det første hugg mot bonde-romantikken. (Sit eget reali
stiske syn paa bonden gir han i «Ferdaminne».) 11 aar efler
karakteriserer Bjørnson seiv Vinje som en «dansende satyr
foran begeistringens nye bakkustog». Vinjes ustadige sind
gjorde at han aldrig kunde bli mere end en tiraljør for frem
skridtspartiet.
Efter Vinje kommer en flok luvslitte, langhaarede idea
lister, «Bystudentar og Bondestudentar um kvarandre, ein
modig Fylking som trudde paa Tanken, elska Framtidi, hadie
Fridomen til Tru, Bjørnson 1 til Skald, Fram (Fjørtoft) til
Rudningsmann, det nye Norig til Her-Rop; norsk-norske var
dei paa Kar, og europæiske paa Kar den beste Ungdomen
i Norig» («Bondestudentar»). Det var fremskridtets enfant
perdu. Deres sak var paa forhaand tapt. Fjørtoft døle
for den.
I første række av dem som vil føre Europa ind i Norge
træder nu frem andre unge mænd, betydelige er de, og fra
inderst til ytterst tungt rustet: J. E. Sars, Lieblein )g
Skavlan. Det var mænd som hadde læst meget og re st
meget og tilegnet sig de nye tanker.
Til Ibsens hyperromantiske «Gildet paa Solhaug» skriver
Feil for Wergeland. Sml. Brandess artikel om Garborg.
110
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
