Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Burchardt: Oscar Wilde - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Burchardt.
Hvis man vil sætte aforismerne paa prøve og trække
deres konklusioner, kommer man ikke sjelden til forvir
rende og urovækkende resultater. Sammenhold: «Detaljer
er de eneste ting av interesse» med «man skulde absorbere
farverne i livet, men man skulde ikke huske dets detaljer».
Herav følger logisk: enten at man skulde aldrig huske hvad
der er av interesse, eller at det eneste som interesserer,
er det vulgære!
«En cigaret er den fuldkomne type paa en fuldkommen
nydelse. Den er enestaaende og efterlater os utilfredse»,
hvorav følger at utilfredshet er en hovedbetingelse for den
fuldkomne nydelse!
Det indtryk som blir tilbake efter en omhyggelig gien
nemgaaelse av Wildes aforismer, er indtrykket av en over
fladisk lek med ord, slik som den kunstner aldrig tillåter sig
som har respekt for sin kunst. Æstetikeren Wilde, som hentet
sit program fra saa alvorlige mænd som Pater og Flaubert,
var i sin kunstlære intet bedre end en posør. Han poserte
som en talsmand for den græske klassicisme og præket
hedonismens evangelium, men der var litet i hans filosofi og
intet i hans karakter, som lignet den græske aand. Med en
gestus beregnet paa at irritere borgerskapet, utbrøt han:
«Kunstens og moralens sfærer er absolut forskjellige og helt
adskilte.» Han saa ikke hvad enhver sand kunstner instink
tivt vet og hvad allerede Platon hadde paapekt, at etik og
æstetik blot er to navne for ett og det samme. Han var blind for
kunstens idealisme: «En etisk sympati hos en kunstner er en
utilgivelig affektation i stil», «intet kunstverk fremsætter syns
punkter. Synspunkter tilhører folk som ikke er kunstnere».
Det er indlysende at hvad Wilde forstod ved kunst, ikke
var kunst i høiere forstand, men bare artisteri. Kunsten, sa
han med stor selvsikkerhet, er «superbt steril», og «hvis en
mand behandler livet kunstnerisk, er hjernen hans hjerte».
I disse ord har vi förklaringen paa hvorfor han aldrig
magtet i nogen av sine bøker endog for et øieblik at nærme
sig til dybderne i kunsten. Mangel paa sympati maa nød
vendigvis være ensbetydende med en viss mangel paa livs
kundskap. Og gjennem Lord Henry som talerør har Wilde
blottet sig seiv: «Der er altid noget underlig sjofelt ved an
dre folks tragedier» ; «jeg kan sympatisere med alt undtagen
140
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
