Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Burchardt: Oscar Wilde - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oscar Wilde.
lidelse»; «at finde sig seiv gjennem glæde er ædlere end at
gjøre det gjennem smerte».
En forfatter som hævder saadanne synspunkter, som
betragter livet gjennem hjernen og ikke gjennem hjertet, har
realisert det som ifølge Wilde er kunstens maal : hans
kunst er «superbt steril».
Oscar Wildes roman, hans fortællinger og skuespil, hans
digte og essays, kort sagt alt han skrev forinden katastro
fen, er stemplet av hans menneskelige grundhet og æstetiske
feilsyn.
Han lekte med tanker og hadde seiv inderst inde ingen
sikker overbevisning. Sagtens var det for at styrke troen paa
sig seiv at han skrev: «en tankes værdi har absolut intet at
gjøre med oprigtigheten hos den mand som uttrykker den».
Men sandheten er den omvendte: hans aforismer og max
imer er værdiløse, fordi de savner den personlige oprigtighet,
der skulde ha git dem gyldighet.
Tilbake staar endnu «De Profundis» en bok som
iallefald paa overflaten skiller sig skarpt ut fra alle forfatte
rens tidligere skrifter.
«For jeg er kommet fra en slags evighetens be
römmelse til en slags evighetens fordømmelse.»
Der har været fremholdt av Wildes fiender at han skrev
«De Profundis» i den bevisste hensigt at male sig seiv i de
bedste farver, og at man derfor gjør rettest i at dra oprigtig
heten av hans bekjendelser i tvil. Men denne opfatning byg
ger paa en forhaandsantipati som er uten kritisk værdi. Og
desuten —: «De Profundis» blev skrevet i form av et brev
til Alfred Douglas, og der er intet bevis, ja, sogar psykologisk
liten sandsynlighet for at Wilde dengang da det blev forfattet,
hadde nogensomhelst tanke paa en senere offentliggjørelse.
Men har man ingen ret til at tvile paa forfatterens ærlige
hensigter, er der endnu et spørsmaal at besvare, nemlig
dette: i hvilken grad kan det sies at «De Profundis» er et
vidnesbyrd om en virkelig «omvendelse», i hvilken grad
141
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
