Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Burchardt: Oscar Wilde - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjæld sin støtte og Swinburne sin sympati.
i denne forbindelse at fortælle en anekdote:
Carl Burchardt.
og Byron. Med langt større ret kan det sies at han blev
straffet, fordi han ikke var helt kunstner, ikke kunstner nok.
«Hvad har Oscar tilfælles med kunst, nåar undtages at han
spiser ved vore borde og plukker rosinerne fra vore tallerke
ner?» utbrøt Whistler i et bittert anfald. Han talte haan
lig om Wells og Hardy, og Meredith negtet ham til gjen-
Selvfølgelig er der intet forhold mellem Wildes forbry-
delse og hans straf; selvfølgelig er bourgeoisiets hykleriske
identificering av en mands litterære skrifter med hans private
liv altid oprørende og forkastelig. Det maa være mig tillått
Jeg læste engang i Oxford op et essay for en anset uni-
versitetsmand, med megen litterær kundskap og megen dan
nelse, en mand som hadde kjendt Wilde personlig i hans
ungdom og uttrykt sine store forventninger om hans fremtid,
men som naturligvis siden som saa mange andre har skiftet
standpunkt. Mot slutten av mit essay hadde jeg citert fra
«De Profundis», og da jeg kom til de linjer som begynder:
«Og naturen hvis regn i like mængder falder paa retfærdige
og uretfærdige», stanset den gamle mand mig, og med sit
blik fæstet tankefuldt paa de gråa og forvitrede murvægger
utenfor, sa han langsomt følgende, vel overveiede ord: «Na-
imot naturen, hadde han sikkert været en større digter.»
Jeg nævner denne episode, fordi den er typisk for en
viss engelsk holdning likeoverfor Wilde; den er selvfølgelig
ikke karakteristisk for universiteternes aandsliv og langt min
dre for engelsk intellektualitet i almindelighet. Den repræ
senterer kun en forsvindende brøkdel; men det er denne
brøkdel som har foranlediget de anklager som saa ofte høres
reist i utlandet imot engelsk hykleri og moralsk spidsborgerlig
het; det er den som ved at forveksle og sammenblande privat
manden og forfatteren Wilde har fremkaldt som opposition en
Wilde-kultus, som ellers neppe nogen vilde ha begyndt og
som ihvertfald aldrig vilde ha faat saa meget vind i seilene.
Og allikevel, hadde Wilde ikke seiv latt sig kaare til
en gud, hadde samfundet ikke været saa ivrig til at stemple
ham som en forbryder; hadde han ikke seiv posert som en
æstetisk diktator og promenert op og ned ad Londons gater
turen . . . Naturen ... Ja, hadde Oscar Wilde ikke syndet
148
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
