Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frede Castberg: Idealretsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Idealretsproblemet.
fundsgavnlig end den anden. Men det har ingen fornuftig
mening at si at det er mere retfærdig at skyldneren skal
kunne kræve undtat f. eks. tre husdyr fra eksekutionen, end
at han bare skal kunne kræve undtat to.
Om end altsaa en retsregel kan virke samfundsgavnlig,
skjønt den hverken kan kaldes retfærdig eller uretfærdig,
saa kunde det dog tænkes at enhver retsregel, som er retfær
dig, derigjennem tillike er den mest samfundsgavnlige, den
mest kulturfremmende.
Dette er imidlertid heller ikke tilfælde. Det er mulig at
man kan uttale som den almindelige regel at kulturutviklin
gen er bedst tjent med en saa vidtgaaende gjennemførelse
av retfærdighet som mulig. Men det er i hvert fald sikkert
at de to hensyn kan kollidere. Dette viser sig paa de for
skjelligste omraader av retslivet. Ved den strafferetslige be
handling av de saakaldte «formindsket tilregnelige» lovover
trædere kræver saaledes retfærdighet at gjerningsmanden
straffes mildere end om han hadde været normal; og dog
kan netop disse lovovertrædere være særlig farlige for sam
fundsinteresserne, slik at en særlig streng straf synes paakræ
vet. Paa kontraktrettens omraade kræver hensynet til sik
kerhet og beregnelighet i omsætningslivet at kontrakter skal
holdes, «saasom de indgangne ere»; i utallige tilfælde vil
imidlertid en kontrakt bevirke uretfærdigheter, uten at rets
ordenen kan ta hensyn hertil. Det mest slaaende eksempel
paa motsætningen mellem disse retsordnens to store hoved
formaal: at skape retfærdighet og at fremme kultur, møter
os vel i nutidens sociale krise. Her staar mot hinanden paa
den ene side hensynet til en retfærdig fordeling av produk
tionens utbytte efter den personlige indsats som liver enkelt
deltager i produktionen yder, m. a. o. efter hver enkelts sub
jektive fortjeneste, og paa den anden side hensynet til
produktionslivets størst mulige effektivitet og til at ikke alt
utbytte gaar med til produktionsdeltagernes livsophold, men
kan bli benyttet som middel til ny produktion, saa vel som
hensynet til de ideelle værdier som maatte knytle sig til at
et samfund har en «kapitalistklasse».
Har nu de kulturidealer som en ideel retsorden i størst
mulig utstrækning skal fremme, objektiv gyldig het?
155
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
