- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Treogtredivte aargang. 1922 /
167

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ronald Fangen: Teater - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Teater.
dets handling og utstyrte dem i den anledning karrig med
de aller nødvendigste egenskaper ; og som folkeskuespil
har stykket vundet paa det, der skal jo karaktertegningen
være mest mulig enkel, iøinefaldende, forstaaelig. Men der
med er «Kongsemnerne» et langt mere fængslende drama.
Der er egentlig bare en figur Ibsen har interessert sig for i
«Fru Inger», og det er fru Inger Ottesdatter Rømer Gylden
løve seiv.
Hvilken mægtig, spændende motsætningsrik kvindeskik
kelse! «Har Gud Herren ret til dette?» sier hun. «Danne
mig til kvinde, og saa læsse en mandsdaad paa mine
skuldre.» Til den grad dannet til kvinde, at hun som i sin
tidligste ungdom følte sig baaret til at «stride förrest for land
og rike» og svor at vie sit liv til den strid da hun møtte
Sten Sture, var land og rike for hende døde ting, da levet
bare hendes kjærlighet, for «saa fager en mand hadde jeg
aldrig set». Til den grad viet til mandsdaad, at hun hele sit
liv maatte tie om denne sin korte og eneste indvielse i kjær
ligheten, som en livsfarlig hemmelighet skjule at hun hadde
en søn. I resten av sit liv var det bare «mandens daad» hun
hadde lov til at øve. Hendes egteskap var politik, hendes
døtres velfærd maatte hun underordne landets, blandt drevne
mænd maatte hun være den mest drevne, overfor haarde
mænd maatte hun være den haardeste. Fru Agnes Mowin
ckel hadde indtrængendeforstaat denne Ibsensksplittede, men
sterke kvinde. Hun hadde i sit spil en spændt, dirrende kraft,
hvis underbund netop var de voldsomme motsætninger i fru
Ingers sind. Ypperlig illuderende var hun som den klare
myndige kvinde, som styrer og har omsorg for sit hus, sin
gaard, sine folk, som tænker og beslutter, som staar klar og
stolt mot dem der vil angripe og vinde hende. Gripende var
hun da hun i de mørke forlatte nattetimer aapner for det
herjede, omtumlede og angstfulde sind, som hun saa vel
forstaar at beskytte mot menneskenes nysgjerrighet. Stort
var hendes spil i den sidste scene, da hun over sønnens kiste
forstaar at alt, hendes mod, hendes kraft, hendes kløkt, alle
hendes ofre, hele hendes liv har været forgjæves. Jeg beundrer
i fru Mowinckels spil dets enkelthet, det var frit for kunster
og raffinement og pose, hun hadde værdigheten i sin skik
kelse, hun hadde seiv fru Ingers tanker, følelser, behøvde
167

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:32:26 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1922/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free