Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Borgstrøm: Thorvald Lammers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Uorgstrøm.
dette forehavcnde paa en imponerende maate. Det norske
folk fik den kunstneriske belysning av sin egen musik; over
alt strømmet mennesker til for at være vidne til det vidunder
lige, og de gik til sine hiem med styrket fædrelandskjærlighet.
Lammers gjorde sig derved fortjent til den*hædrende beteg
nelse «Norges sånger», som Johan Selmer gav ham i tilnavn.
En mægtig indflydelse har Lammers utvilsomt ogsaa ut
øvet gjennem sin fortrinlige undervisning, og en stor skare
av elever vil vistnok i taknemlighet vite at værdsætte den
gode skole og den sunde opfatning av sangkunsten, som blev
dem bibragt av deres kundskapsrike lærer. Men ikke nok
hermed. Ved siden av sine andre gjøremaal som skulde
synes mere end tilstrækkelige til at opta en mands hele arbeids
tid, optraadte Lammers tillike som foredragsholder og som
forfatter av musikhistoriske avhandlinger. Han har skrevet
en bok «Store musikere», som omhandler tyske mestre fra
Bach til Schumann, og desuten leverte han biografier over
et par norske komponister til «Vore høvdinger». Klart, for
nemt og indtrængende forstaaelsesfuldt som de er avfattet,
vil disse indlæg læses med interesse og utbytte av alle
musikvenner.
Ved den norske musikfest i 1914 optradte Lammers for
sidste gang offentlig som sånger. Han var da 73 aar gammel,
saa alderen vel kunde berettige ham til hvile. Allikevel burde
han efter min mening ha fortsat. Stemmen eiet naturligvis
ikke længer den ungdomsfriske klang; men der var kommen
en eiendommelig stille høitid over foredraget, som grep sindet
med uimotstaaelig magt, hvad jeg ogsaa privat hadde anled
ning til at overbevise mig om. Men alle overtalelser var
nyttesløse; den gamle sånger holdt urokkelig fast ved sin
engang fattede beslutning.
Nu skulde man tro, at Lammers vilde unde sig velfortjent
ro i sin alderdom. Men det gjorde han ikke; hans virke
trang var fremdeles usvækket. Han hadde allerede i nogen
aar begyndt saa smaat at komponere mindre saker, mest
sange med klaverakkompagnement, mandskor, nogen violin
stykker, og desuten utgav han endel arrangementer av andres
kompositioner for kor med forskjellig besætning. Dette vakte
berettiget opsigt; men Lammers hadde endnu større over
raskelser i beredskap. En vakker dag satte han musik til
172
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
