Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Johannessen: Hvite blomster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skål!
«Nei.
i dryss.
Skål!
Hvite blomster.
Hvite små blomster. Strandblömen binder
og minner, og gir ikke tål.
Driver jeg rotløs fra sted til sted,
folger hun mig, så forbannet med.
Blömespinn kring mig hun tvinner.
Traf dig tilfeldig engang på min vei.
Kjenner dig neppe. Hvad vil du så mig?
Se hvor jeg snefiller plukker.»
Nyss var det sommer. Nu får jeg med renter
strandblömens kalle små kyss
Livet leker med sukk og savn.
Ensom jeg hvisker et elsket navn,
ensom, ingen mig venter.
Ingen? Jo én. Du velsignede flaske!
Eanden ta elskhugens jål!
Skål for livsgåtens null» og tull!
Nu er jeg åpenbart meget lull.
Pakk dig med blomen, din taske!
Jeg banner dig, jeg signer dig,
du torneros, du blide,
fordi du strødde på min vei
de hvite blomsters kvide.
Jeg elsker dig, jeg hater dig
fordi du strødde «nei» og «nei»,
og drepte, og dog drepte ei,
Du gav mig skaldeevnens gift,
du torneros, du blide.
og gav mig tungt at lide.
Julen er inne. Ensom. Jeg sukker.
Erna, elsker du mig?
203
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
