Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Matthew Arnold: Zigøiner-studenten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ZIGØINER-STUDENTEN.
(FRAGMENT.)
(Oversat av Ingeborg v. d. Lippe Konow.)
Den engelske digter Matthew Arnold (født 1822, død 1888), av hvis
vers der nedenfor i oversættelse gives en prøve, er et høit vurdert navn i
den engelske litteratur. Matthew Arnold var som digter aldrig nogen sterkt
produktiv aand han har blot efterlatt sig nogen faa bind digte —, men
dette hænger vistnok nøie sammen med det sterkt kritiske, kræsne og sarte
i hans natur. Hans vers har allikevel i sin sjælfulde finhet, sin rene, klare
skjønnet og sin utsøkte og egenartede form efterlatt sig dype og blivende
spor i engelsk aandsliv. De er et fint og følsomt utslag av engelsk digteraand.
Hans far var den høit ansete pædagog Thomas Arnold, først ansat i
Rugby, siden som professor ved Oxford universitet, hvor ogsaa sønnen senere
virket som professor. Matthew Arnold utgav sin første digtsamling The
strayed Reveller and other Poems i 1848, altsaa 26 aar gatnmel,
efteråt han i tyveaarsalderen hadde vundet en pris for et digt om Cromvell.
Han slog imidlertid ikke igjennem med sine første digte. Der gik mange aar,
førend endog det litterære publikum viet ham større opmerksomhet; rigtig
anerkjendt blev han først, da han næsten efter at han helt hadde avsluttet
sin produktion som digter med en gang vandt et navn som en meget be
tydelig prosaist ved sin avhandling Essays on Griticism. Nu da man
opdaget mesterskapet i hans prosastil, nu kom ogsaa hans poesier hurtig i ry
og vandt snart den forstaaelse og vurdering de saa høilig fortjente. Han har
seiv samlet og utgit de av sine digte som han ansaa værdige til at bevares, i
en 3 binds utgave, som utkom 1885. Nu er han forlængst indrangert blandt
den engelske litteraturs senere klassikere, og der utkommer stadig nye utgåver
av hans poesier.
Der er over hans digtning en mild tone, en dæmpet inderlighet, en
tænksom og dyp sjælfuldhet, som fængsler og betar. Den bærer tillike præg
av den høit kultiverte aand, dette nære forhold til klassicismen, til grækerne,
til det ædleste av verdenskulturen, som utmerker saa mange av de engelske
digtere, kanske netop i denne periode. Matthew Arnold var ogsaa en særlig
dyrker av Goethe.
Han søkte i poesien ofte den sjeldne og litet brukte form, og opnaadde
her store virkninger.
Men han var foruten en særpræget digter tillike en av dåtidens fineste,
mest forstaaende og mest rammende kritikere. Hans aandsutvikling førte ham
efterhaanden bort fra ortodoksien og over til en klar, humanistisk verdens- og
livsanskuelse; og hans foredrag og avhandlinger forkynder gjerne en mild tole
rance; eller de optar kampen mot overtro istedenfor tro, mot fordom, snæver
sind og bornert uvidenhet altsammen i et skjønt, klart, varmt og rikt sprog,
en prosa av de sjeldne seiv i engelsk litteratur. Men det er allikevel hans
poesier, hans digtning, som vil leve længst. «Hans bedste vers,» sier Edm.
Gosse, «er uten sidestykke og vil bære hans navn ind i udødeligheten.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
