Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Gilles de Rais - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gilles de Rais.
hele aldrig har været til, likesom den har været sterk nok til
at forvandle kunsten til industri og handelsvare.
Den skygge processen og dommen over Jeanne d’Arc
kaster over kirken, er uhyggelig. Men slik den er, gir den
et indtryk av kirkens stilling og av tiden som Gilles de Rais
maa sees imot. (Brandes har her kun tat med et par punkter
som passer for den tendens hans opgave tjener.) Henrik VI
av England hadde, som han uttrykte sig, «kjøpt jomfruen
dyrt», og gjennem sin kardinal Winchester krævet han at
kirken skulde skaffe en tilstaaelse av hende som var kom
promitterende for Frankrikes konge. Kirken var desuten den
gang mere lærd end from, mere teologisk end troende. En
enkelt hæderlig troende mand blandt tribunalets dignitærer,
biskopen av Avranches, som erklærte at efter St. Thomas’
doktriner var der intet til hinder for at Jeannes visioner
kunde være virkelige sande aabenbaringer fra det guddomme
lige, men forresten var domstolen en bande ræsonnører, for
hvem saken ikke hadde anden betydning end en herlig an
ledning til at disputere. Universitetet og gjennemgaaende
hele det høiere kleresi var absolut gjennemsyret av skepti
cisme. Den opløste Tempelorden og andre magter hadde
antagelig virket i det stille.
Det var, sier Michelet, et besynderlig skuespil at se disse
teologer, disse doktorer arbeide av alle kræfter for at øde
lægge det som var fundamentet i deres doktrin, og det religiøse
princip i sin almindelighet, troen paa aabenbarelse, indgripen
av det overnaturlige, seiv paa englene tvilte de; men deres tro
paa djævelen var tversigjennem urokkelig. De er et malende
billede paa selve tiden disse doktorer med deres spiritualisme
og dødfødte intelligens, som er blindt bunden til bokstaven,
uten syn for bokstavens aand.
For disse høie geistlige herrer var religion og menneskelig
retsfølelse kun fagmæssig mekanisk lærdom. Mennesket som
er naadd dit, er paa en maate hinsides godt og ondt, er ihvert
fald kun bundet av hensyn til sin egen stilling. (Politikerne
nutildags gir paa dette glimrende eksempler.) Desuten
optraadte de som parti, og man vet at det er i parti- og
hordeoptræden menneskets daarlighet sterkest viser sig, fordi
de ikke da føler frygten for det personlige ansvar (se paa
politikkens mænd!). Bare biskopen av Beauvais viser noget
265
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
