Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oluf Thomsen: Livsværdi og Skepsis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oluf Thomsen.
bestemte Baner, han er vant til at benytte. Han er tilbøjelig
til at anse enhver anderledes tænkende og handlende for en
Ignorant, et Fæ eller en lav Person, der ledes av de
smaaligste Motiver alt sammen i Frisindets misbrugte
Navn.
Det usalige er, at han ofte siet ikke seiv er sig Hulheden
bevidst. Han er i Regien ingen Bedrager, men et uklart
Hoved og lidt af en Nar. Han er fyldt med Vind og Blæst,
men mangler iøvrig ganske Evne til at føre noget igennem,
hvad der for Resten heller ikke interesserer ham synderligt.
Naar han har drukket af sin Tales Strøm, har han opnaaet
den Beruselse, der er hans egentlige Formaal. For en Gruppe
er f. Eks. «de smaa i Samfundet» det yndede Virkefelt, og
sikkert føler Manden ofte en vis letvakt sentimental Rørthed,
nåar han udmaler «de Undertryktes» Trængsler og de Lyk
saligheder, Opfyldelsen af hans Teorier skulde skænke dem.
I Politik er han en grumme farlig Mand, fordi han
ganske mangler Evne til at opfatte Konsekvenserne af en
Ting. Han mangler forøvrig ogsaa Lyst og Trang til at for
ståa Tingenes Samhørighed. Han minder noget om en Sam
ler, der ikke bekymrer sig det fjerneste om den Genstand,
der allerede er indlemmet i Samlingen, men hans Tales
ustandselige Strøm river svagt befæstede Sjæle med sig. Han
foraarsager derfor Forvirring og Hindring for det virkelige
Fremskridt.
Han findes i et Utal af Varianter, ligefra den glødende
Fanatiker, om hvem det ikke er udelukket, at Martyrdøden
kan blive det attraaede Objekt for hans Sinds Ekstase til
den brutale og stupide Hjemmetyran og den holdningsløse
Pralhans i Hjalmar Ekdal’s Lignelse.
Det virkelige Frisind ja om det ved jeg blot, at det
er lige nyt, hver Gang man træffer det, og at det kun højst
nødigt fjerner sig fra Hensynsfuldhed.
Men nåar jeg nu bedst har faaet rubriceret Manden,
begynder jeg at blive betænkelig og føler Trang til at raad
føre mig med Kammeraten, Skepsis, der maaske hidtil sad
lidt afsides paa en Sten ved Vejkanten, medens jeg seiv ilede
forud i Iver for at faa gjort op. Maaske jeg dog har taget
noget Fejl af Manden, som jeg saa sikkert rubricerede, og
Skepsis viser mig nu, hvordan jeg har overset et og mistydet
300
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
