- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Treogtredivte aargang. 1922 /
301

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oluf Thomsen: Livsværdi og Skepsis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Livsværdi og Skepsis.
et andet. Ja, sandelig er det vanskeligt at bedømme Men
nesker.
Og alt for hurtig nåar vi vort «ufejlbarlige» Resultat,
der blot har den ene Følge, at vi slet intet forstaar. Vi nåar
dog aldrig til at kende hverandres lønligste Tanker, og den
Stræben mod Lyset og Renheden, som dybest kan ligge bag de
taabeligste og naragtigste Ytringsformer. En Linie af en dansk
Digter falder mig ind: «ak, hvad ved vi om hinanden, vi er
stumme Fostre under Nattens Hjærte.» Ja, hvad ved vi i
Virkeligheden om hinanden? Saa uendelig lidt, at vi staar
ligesom lammede den Dag et eller andet explosivt Udbrud
fortæller os, at stærke vulkanske Kræfter dog førte et latent
Liv i Undergrunden seiv hos den mest afbalancerede af vore
Medmennesker. Hvad ved vi om hinanden? Skepsis lærte
mig, at vi kun opfatter brudstykkevis, og at vort Forsøg paa
at samle Fragmenterne i al Fald kun har nogen Udsigt til
at lykkes, nåar Sympathien forlener os med det intuitive
Skarpsyn, der trænger gjennem Mangler og tilsyneladende
Modsigelser.
Moderne Mennesker dømmer umaadelig hastig om hin
anden, samtidig med at enhver søger at uniformere sig saa
korrekt som muligt. For ingen Pris vil man vise, man er
et Menneske, og for enhver Pris vil man undgaa at udæske
den farlige Latter. Af lutter Frygt for at «blive til Grin»,
som det hedder, afholder vi os i Regien fra at tåge Ordet, der
hvor vort Hjærte tilskynder os. Og Tiden gaar, og vort Hjærte
visner, og vi rubricerer hverandre ganske som systemati
serende Zoologer, der sætter Insekter paa Naal i en Glaskasse.
Og saaledes vil ogsaa Du, min unge Ven, blive sat paa Naal
og maa nøjes med at glæde Dig over Skonskriften paa Eti
ketten. Er Du af de sjældne, hvis Hjærtes bankende Liv
finder Uniformen for trang, og er Dit Sind opladt til at med
dele, i Ordets bogstavelige Forstand dele med, vil Du blive
anset for naiv med en Bibetydning, der diskret antydes ved
opspilede Øjne og en let Hovedrysten. Er Du bleven skræmt
og stødt tilbage af Verdens Ufølsomhed, saa at Du aldrig
udtaler Din Mening offentligt, men stille vender Dit Blik mod
den tindrende Stjerne og Tiden, der rinder som en Flod
igennem Dagenes Række, bliver Du betegnet som steril.
Siger Du derimod netop det, som under de foreliggen de
301

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:32:26 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1922/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free