Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oluf Thomsen: Livsværdi og Skepsis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 - Samtiden. 1922
Livsværdi og Skepsis.
samme Delanlæg blot i forskellig indbyrdes Kombination og
forskellig kvantitativ Fordeling. Saa fører min Følelse mig
da endnu videre. Se, jeg er Del af Morderen, Tyven og
Skøgen, af enhver som bærer Ulykkens Spirer i sit Sind.
Jeg er Del af dem, og de er Del af mig. Maaske er
denne Følelse blot en Udvidelse, en Expansion af selve
Menneskehedens Selvopholdelsesinstinkt, jeg ved det ikke. Men
denne Følelses Konsekvenser er Ydmyghed overfor Tilværel
sen som Helhed og Barmhjærtighed overfor Mennesket som
Del af Helheden. Jeg har forstaaet, at Ulykke og Smerte
aldrig kan ophøre, ja at de ma a vedblive at beståa, hvis
Livet skal beståa. Uden Mørke existerer intet Lys, uden
Smerte ingen Lykke. Og dog er det min Tro, at der ude
lukkende kan føles Tilfredsstillene ved at stille sig paa Lysets
Side. Skepsis førte mig til Grændsen, Trangen til og Længs
len efter en Slags Mening i Tilværelsen førte mig over den.
Selve denne Trang er religiøs, og jeg anser det for uvæsent
ligt, om de Billeder og Symboler, der er vævet ind i Tæppet,
som skærmer for vor Personligheds intimeste Aflukke, kaldes
guddommelige eller menneskelige. Her paa et Omraade,
hvor vi slet intet ved og intet kan vide, skal vi ikke kæmpe
om Symboler eller Dogmer, og jeg hilser med Glæde en Ung
dom, jeg tror er i Fremmarsch, en Ungdom, der ikke vil
fortabe sig i gold Strid om Symbolerne, ikke vil gaa til Grunde
i ufrugtbar Tvivl om de sidste bagved liggende Sandheder,
som det ikke er givet Menneskene at naa, ikke vil søge
Glemsel i Nydelsens svigefulde Selvskuffelse eller i den ma
terielle Egenkærligheds Snæverhed. Se den Tid er forbi,
hvor Skepsis symboliseredes i Lignelse af en bleg og blaseret
Yngling, der yndede at anbringe sig i nonchalant Positur ved
Siden af et Glas med den grønne Absinth. Hans Smil, nær
Grændsen af den umaadelige Tomhed og den uudgrundelige
Viden, hørte dog mest hjemme i Tomhedens Rige. Og dog
maaske det ogsaa som i et flygtigt Nu strejfede selve den
guddommelige Viden: Forstaaelsen eller dog Anelsen om
Relativiteten i Alt, Menneskenes Afmagt dybest set, Barm
hjærtigheden, den naadige Vished om al Tings Ophør. Se
et langt mere fuldkomment Symbol paa Skepsis, betragt en
af Gothikens smilende Statuer fra en af de franske Kathe
draler, Reims, Chartres eller hvor De vil. Vælg selve Guds
309
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
