Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. B. Rud: Om riksstambanen gjennem Nord-Norge og dens plads i jernbaneplanen for næste byggeperiode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorfor?
C. B. Rud.
Grong (hvad man merkelig nok kalder Nordlandsbanen)
6940000 kr. Tilsammen 24 606 300 kr.
2) Til andre anlæg (som ogsaa alle tilhører Syd-
Norge): Kristiania Østbanestation m. v. 3 470000 kr., Brats
bergbanen 207 770 kr., Porsgrund—Brevik 100000 kr., Støren
banen 153 000 kr., Trondhjems station og verksted 690000 kr.,
Drammensbanen 7 600000 kr., Kristiania—Ljan 760000 kr.,
Ljan—Holm 660000 kr., Vossebanen 1300000 kr., Hamar—
Elverum 490000 kr., Voss—Eide 820000 kr., Ofotbanen
980000 kr., Stenkjær—Eggebogen (som er et ganske nyt an
læg) 215000 kr. Tilsammen 17 445 770 kr.
Totalsummen blir altsaa 42052070 kr., av hvilke heller
ikke iaar en eneste krone kommer Nord-Norge tilgode.
I Syd-Norge har vi jo allerede jernbaner paa kryds og
tvers av landet og til forbindelse av de forskjellige landsdele ;
de andrar ialt til flere hundrede millioner kroner. Vi maa
da spørre:
Er virkelig Nord-Norge en saa ringe del av vort fædre
land at det ikke engang nu nu da millionerne ruller saa
rikelig fortjener at komme i betragtning?
La os underkaste dette spørsmaal et øiebliks drøftelse.
Nord-Norges sydligste fylke, o: «Nordland», [er landets
folkerikeste fylke; og der er intet fylke i landet, hvor folke
tilveksten har været saa stor som der.
Mens Nordland fylke i 1860 med hensyn til folkemæng
dens størrelse var det Ilte i rækken av landets fylker, saa
var det allerede i 1890 vokset til landets folkerikeste, o: Kri
stiania byfylke undtat, idet den hjemmehørende folkemængde
i 1860 kun utgjorde 84456, men i 1890 var steget til 131850;
nu i 1920 er folkemængden ca. 175 000. Senere har det staat
som nr. 1 med en hjemmehørende folkemængde i 1900 av
152144, i 1905 av 161670, i 1910 av 164 687 og i 1916 av
173 810.
Folketilveksten i Nord-Norges øvrige fylker, o: Troms og
Finmark, har likeledes i den senere tid været meget stor.
Den samlede folkemængde i Nord-Norge er ca. 300000
mennesker eller mere end Vo av rikets folkemængde. I de
forløpne aar siden tællingen i 1890 var folketallet i 1915 steget
316
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
