Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. B. Rud: Om riksstambanen gjennem Nord-Norge og dens plads i jernbaneplanen for næste byggeperiode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. B. Rud
banen, slik har Rusland forholdt sig ved bygningen av sine
ishavsbaner, og paa denne maate har man forholdt sig ved
bygningen av Bagdadbanen.
Det forslag til ny jernbaneplan for næste bygge
periode, som er utarbeidet av statsbanernes hovedstyre, er
nu fremlagt for offentligheten i et foredrag, som generaldirek
tør Holtfodt den 10de februar iaar har holdt i Ingeniør
foreningen i Kristiania.
Hovedstyret regner med, at man bør bygge paa et pris
nivåa som ligger omkring 90 pet. høiere end prisnivaaet før
krigen, og a t man har en arbeidsstyrke paa 4—5000 mand.
Der vil da aarlig behøves 20 til 26 millioner kroner til
nyanlæggene og 4 millioner kroner til ombygning av drifts
banerne.
Hovedstyret regner endvidere med, at mindst 100 km.
av vore driftsbaner hvert aar skal elektrificeres, og at dette
vil koste omkring 4 millioner kroner om aaret.
Hovedstyrets forslag forutsætter alt i alt en aarlig bevilg
ning av 30,5 millioner kroner.
Jernbaneplanen maa selvfølgelig baseres paa de aarlige
bevilgninger, som blir git. I de sidste 20 aar har disse svin
get mellem 6—7 millioner og 65 millioner kroner aaret, med
den følge at arbeidsstyrken har variert fra 1500 til 6000
mand.
Hovedstyrets forutsætning : en aarlig bevilgning ay 30,5
millioner kroner og en arbeidsstyrke paa 4—5000 mand
synes da at være et rimelig grundlag for en 12 aars bygge
periode.
At skaffe midler tilveie til jernbanebygningen i vort land
vil i en aarrække fremover falde meget vanskelig. Nu skal
der spares. Budgetterne maa ned; og det er sikkert rigtig;
der er ingen anden vei forbi. At der ogsaa nu blir sparet,
det kan man vel gaa ut fra som sikkert. Men der maa
spares paa en fornuftig maate; der maa spares slik at det
mindst mulig rammer kommunikationer og andre midler til
at holde bedriftslivet oppe. Statsbanernes anlægsbudget maa
derfor tilgodesees saa langt ske kan, det faar heller gaa ut
324
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
