Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rolf Løchen: Oscar Wilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oscar Wilde.
en biting, nåar det gjælder manden, men er unegtelig meget
interessant til forstaaelse av tiden. La os be os bevaret for
kunstkritik av folk hvis megen viden gjør dem rasende.
Hr. Burchardts artikkel minder noget om denne art litte
raturkritikere som alt har læst og intet glemt, jeg hadde
nær sagt: intet forstaat. Kan man tænke sig noget mere
snevert end at gjennemgaa Oscar Wildes verker for at tinde
motsigelser eller inkonsekvenser i hans vrimmel av paradokser.
En mand kan ikke bli mindre ved at et paradoks av idag
strir imot et paradoks av ifjor. Et paradoks maa vel i og
for sig sies at være en eksplosivt overdreven løgn, hvor man
allikevel intuitivt aner sandheten. Et paradoks er ingen logisk
utvikling, men et pludselig overrumplende hop midt op i en
forbløffende mulighet av en sandhet. Et paradoks har intet
med logik at gjøre. Det er ikke fair play av en mands store
overflod av gode paradokser at vælge ut endel tvilsomme og
lægge en logisk slagtemaske paa dem. Ingen vilde kalde det
fint at samle en række av Werenskiolds mindre betydelige
ting, utstille dem og si: Dette er Werenskiold.
Den litteraturkritik som har raison d’étre, er den som
lægger den røde traad igjennem en digters produktion, den
som har fornemmet pulsslaget i en litterær förgången tid;
den litteraturkritiker har noget at skrive om, uanset om han
tinder pulsen syk eller frisk. Men han som ingen rød traad
har set, la ham beholde sin negativisme for sig seiv. «Gaa i
nonnekloster», forbli for Guds skyld «superbt steril>!
Oscar Wilde har fundet en klar, intelligent og spirituel form,
som er fuldt kunstnerisk forsvarlig. Allerede hans form be
rettiger meget av hans produktion, likefra Salome og Granat
eplet og til hans charmante essays: «The critic as artist» og
«The decay of lying».
Om indholdet kan det nok sies at det for endel ikke er
originalt ; men det er personlig formet og bærer præget av
det Wildeske vidd. Indholdet iet essay som det sidstnævnte
om løgnens forfald vil utvilsomt ogsaa med rette avtvinge
interesse hos mennesket av idag; den er saaledes yderst aktuel
for den moderne maler, han som lyver om naturen, men
forbaabentlig taler sandhet om sig seiv.
Det maa vel karakteriseres som temmelig sterkt, nåar hr.
Burchardt sier om Oscar Wilde at «han stjal fra høire og
349
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
