Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Fortidens linjer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortidens linjer.
præge utviklingen fordi det endnu ikke var blit til, biev der
utført et politisk arbeide her i landet som med et uttryk
Gunnar Knudsen kjender godt, kunde kaldes konsolideringen
av vor selvstændighet. I det arbeide tok en række utpræ
gede akademikere fremtrædende del. Mellem dem var per
sonligheter som det altid vil være til hæder for vort offent
lige liv at det hadde rum til. Det er vel nok aa nævne
Schweigaards navn.
Da saa venstre tok op linjen fra 1814, var der en drøm
mer og seer som prøvde aa tegne den ind i en aartusenlang
sammenhæng. Det kan være tvilsomt nok om forsøket
videnskabelig set lykkedes. Men nåar venstres fører taler
ringeagtende om den indsats forskerne fra vort universitet
har gjort i vort offentlige liv, burde han ikke glemme Ernst
Sars, som dog var far til saamange av venstres bedste idéer.
Venstres linje kunde ikke føres frem uten en kamp for
magten. Venstrepolitikken mundet derfor ut i en forbitret
magtkamp. Jeg nævnte det i min arktikkel i januarheftet.
Gunnar Knudsen tror jeg la noget «simpelt og brutalt» ind
i det. Han tar feil. Jeg mener at hvis nogen kjæmper for
store idéer og erkjender at de ikke kan gjennemføres uten
at han opnaar den politiske magt, har han baade ret og
pligt til aa prøve paa aa vinde denne. Brutal og simpel
blir en slik kamp ikke medmindre den blir brutalt og simpelt
ført. Men om den ting sa jeg intet. Stort set mener jeg da
ogsaa at selvom venstre nok foretok enkelte overgrep og
undertiden brukte for meget prokuratortaktik, fulgte det stort
set en tjenlig og fuldt ut berettiget linje i sin kamp for
magten. Dette gjælder om opmarsjen til 1905 som om op
marsjen til 1884.
Efter 1905, skrev jeg i januarheftet, blev alt anderledes
i norsk politik. Jeg forklarte den ytring nærmere. Unions
tiden var straks kommet i fjernsyn, det som før hadde tændt
lidenskaperne i brand var nu blit historie, spørsmaal som
længe hadde været forsømt, blev ført frem og maatte løses.
Gunnar Knudsen protesterer. Han burde mindst av alle
gjøre det. For det var netop fordi nye spørsmaal blev skutt
frem at han blev valgt til venstres fører. Hadde vi ikke
kommet fri av Sverige, men var blit nødt til aa fortsætte
unionskampen, hadde han temmelig sikkert maattet staa til-
355
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
