Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Firmin Roz: Tendenser i vore dages franske roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Firmin Roz.
tale om den i den saftigste jargon, en bok fuld av godt hu
mør som ikke kunde været skrevet senere. Man kan si det
samme om La Guerre Madame, som fremstiller en per
mitteret soldat fra 1915, endnu ganske fortumlet at sit nye
liv og litt beruset av denne første berøring med en virkelighet
han gjenoplever sammen med alt han har latt bak sig.
Til den anden periode hører derimot Barbusse’s berømte,
altfor berømte roman, skjønt denne bok, oprigtig talt, ikke
saa meget er bundet av virkeligheten som av en systematisk
tendens, der gaar ut paa at fremstille den under et bestemt
synspunkt og efter en litterær skoles, naturalismens, forældede
formel. En bok fuld av raseri og lede, en dyster, besk,
bitter bok som sværter og fornedrer den militære pligt, offi
cererens betydning og mission, hæren, krigen, likesom andre
bøker av den samme forfatter, som er skrevet efter den
samme formel med likesaa megen beskhet og bitterhet, sværter
og fornedrer mænd og kvinder, ja endogsaa barn, familie,
samfund, livet.
Hvis vi vil førestille os krigens sandhet, saaledes som
den staar for krigerne seiv i den lange række av forferdelige
oplevelser, da vi maatte bøie os for og akceptere metoder
paatvunget os av en fiende som istedenfor civiliserte folks krigs
traditioner hengav sig til en vanvittig ødelæggelse og mordlyst,
saa finder vi et levende billede av alt dette i en sand
færdig og menneskelig bok som Les croix de Bois av
Roland Dorgelés. Han ogsaa skildrer den grænseløse rædsel
i denne fireaarige übevægelighet i en løpegrav fuld av smuds
og blod, et helt folk av fotfolk, hvor alle klasser blander
sig og gaar op i hverandre, nogen næsten barn, andre næsten
oldinger, hvis personlige individualitet opslukes av en kol
lektiv individualitet, den franske hær. Men det store legeme
som utholder saa mange lidelser, er en organisme fuld av
kraft og sundhet, smidig og motstandsdygtig; det har sine
timer i avslappelse og sine glædesstunder, men henter sin
styrke fra en tapper sjæl, som snart heroisk, snart lystig har
sine övergånger fra sublim ekstase til gutteagtig kaathet. Alt
dette, lidelse, heroisme, lystighet, glæde, angst, haab,
hele denne skjælvende menneskelighet er det Roland Dorgelés
har følt og git uttryk for med et alvor og en oprigtighet som
staar paa høide med den virkelighet han vil skildre.
360
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
