Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Torup: Naturvidenskabelig livs- og verdensanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sophus Torup.
En livs- og verdensopfattelse som hviler paa disse prin
cipper, vil fremtræde med det umiddelbare præg av sandhet.
Det subjektive kriterium for en anskuelses sandhet er netop
dette: at den ikke staar i strid med nogen kjendsgjerning
eller med nogen opfattelse som kan utledes av den.
Det er i denne forstand at «tro» er «sandhet» for den
troende. Det var i denne forstand at den kristne kirkes lære
var en sandhet for den tidlige middelalders folk, en sandhet
som dannet grundvolden for en altomfattende livs- og ver
densanskuelse, men som ganske vist manglet muligheten for
at opta naturvidenskabelige kjendsgjerninger i sig, uten at
der opstod indre motsigelser, og som derfor straks sprængtes
av renæssansens naturvidenskabelige opdagelser.
Vi kan nu vende os til spørsmaalet om der i den mo
derne naturvidenskap findes et aandelig indhold som kan
lægges til grund for en saadan livs- og verdensanskuelse.
Jeg behøver neppe at si at hvad vi her maa søke, ikke
er hvad man kunde kalde naturvidenskapens konkrete ind
hold, men dens almene ledende idéer og opfattelse.
Forsøkene paa at danne et system av denne art er alle
rede gamle. De har i videnskapen faat navn av «materialisme».
La navnet ikke skræmme. Det har i vor daglige journa
listiske sprog faat en betydning av aandløshet og verdslighet
som ikke har noget at gjøre med denne mægtige tankebyg
ning, materialismen er et ærværdig naturvidenskabelig og
filosofisk system, ærværdig ved sin ælde, ærværdig ved den
sum av aandelig arbeide og stræben som er nedlagt i det.
«Materialismen,» sier Lange i sit bekjendte verk «Geschichte
des Materialismus», «er gammel som selve filosofien, men
ikke ældre.» Nei, ikke ældre. Det er et merkelig forhold,
at de primitive folks verdensanskuelse altid er animistisk. Et
forsøk paa at forme en realistisk verdensanskuelse kræver
en kulturutvikling og en skolet tænkning. Materialismen
dæmrer i videnskapens historie først hos de gamle joniske
filosofer, dem som Aristoteles kaldte «fysiologerne». Den
træder frem med bevisst klarhet i Demokrits mægtige tanker,
som har sat sine spor i hele den naturvidenskabelige tænk
ning gjennem alle tider og hvis kjerne endnu lever i den
394
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
