Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Torup: Naturvidenskabelig livs- og verdensanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sophus Torup.
og livsanskuelse fornegtet av naturvidenskapen og slaat til
jorden.
Det skyldtes ikke motstandernes argumenter. De var
saa visst ikke nye og var heller ikke blit sterkere med tiden.
Det skyldtes først og fremst at materialismen seiv bar paa en
indre svakhet, som gjorde den let saarbar og mot hvilken
den ikke hadde nogen beskyttelse. Selve den naturvidenskap
hos hvilken den søkte hjælp, særlig nervefysiologien og den
eksperimentelle fysiologi, bidrog til at blotstille den.
Materialismen hadde altid opfattet det som sin opgave
ikke blot at forme en verdens- og livsanskuelse som hvilte
paa en reel opfattelse av universet og livet, men den vilde
ogsaa føre de sjælelige processer tilbake til materielle aar
saker. Siden Demokrits dage søkte den altid som sit endelige
maal at «forklare» sjælen. En umulig opgave. Feilen ligger
her, som saa ofte i videnskapen, i at selve spørsmaalet er
urigtig stillet. De menneskelige erkjendelsesforutsætninger
tillåter overhodet ikke at «forklare» sjælelige processer ved
materielle, fysikalske eller kemiske. Men man kan i denne
forstand heller ikke forklare elektriske fænomener ved me
kaniske. Hvad det gjælder er ikke en «forklaring», men en
«forstaaelse». Vi forstaar et fænomen nåar vi fuldstændig
overser fænomenets forhold dets relation til alle andre
fænomener i universet. Vor erkjendelse er altid relativ. Men
dette er ikke nogen indskrænkning. En uttømmende for
staaelse av relativiteten er i virkeligheten en fuldstændig for
staaelse, som helt ut tilfredsstiller vor erkjendelsestrang.
Hvad det derfor gjælder er at søke enhet og helhet i
vor opfattelse av tilværelsen, saaledes at alt og alle fæno
mener sees i lovbunden relation til hinanden.
Kan vi opnaa en saadan erkjendelse, vil vi ha erhvervet den
forstaaelse av universet livet og de sjælelige processer paa
hvilken en verdens- og livsopfattelse kan bygges.
Findes der nu i den moderne naturvidenskaps arbeide
og fremgangslinjer en stræben mot en saadan relativitets
erkjendelse, og hvor langt er den naadd paa denne vei?
Svaret er ikke tvilsomt. Søker vi at klarlægge de store linjer
i moderne naturvidenskap, er det netop denne trang til og
stræben efter enhet i naturopfattelsen som er det mest karak-
396
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
