Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Torup: Naturvidenskabelig livs- og verdensanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturvidenskabelig livs- og verdensanskuelse.
Det vilde imidlertid være i høi grad utilfredsstillende,
hvis denne grundopfattelse og de synsmaater paa hvilke den
er bygget, ikke tillike dannet grundvolden for en livsanskuelse.
Vi vil ved en livsanskuelse forståa indbegrepet av indi
videts etiske og moralske opfattelse av sig seiv og sit forhold
til andre levende væsener, først og fremst til andre men
nesker, som enkelte individer, familien og samfundet.
Man kunde ved et første blik finde at dette laa utenfor
en naturvidenskabelig opfattelses rækkevidde. Naturviden
skabelig metode og tænkning synes vanskelig at kunne an
vendes paa etiske og moralske forhold, fordi disse indeholder
et værdibegrep og et følelsesmoment som ikke synes at ligge
i de lovbundne naturprocessers væsen.
For en biologisk betragtning av mennesket og samfundet
forholder dette sig imidlertid paa ingen maate saaledes. Der
ligger tvertimot i den moderne biologiske opfattelse et rikt
grundlag for en forstaaelse av de etiske og moralske grund
forhold og for opbyggelse av en kultur og en samfunds
orden: Det kan neppe være tvilsomt at en række av de
feil og mangler hvorav vo r kultur og samfundsorden lider,
skyldes at man paa disse omraader altfor ofte har arbeidet
mot naturen og ikke med dens love.
For at tinde grundlaget for en forstaaelse av disse for
hold maa vi ta vort utgangspunkt i den tredje store enhets
bestræbelse, i den moderne naturvidenskap : evolutionslæren.
Alle levende væsener paa jorden danner en sammenhæn
gende utviklingsrække. Det er i virkeligheten den samme
levende substans som strækker sig gjennem alle levende
væsener.
Der er allerede for længst henvist til at der allerede
heri ligger et etisk og moralsk moment av stor værdi. Men
ikke mindre betydningsfuldt er det at denne levende sub
stans allerede i de første stadier av sin utvikling er i besid
delse av en saa at si iboende tilbøielighet til associationer,
kolonidannelse og samfundsdannelse, som medfører en gjen
sidig avhængighet av individerne og som nødvendigvis be
tinger en samvirken og et samarbeide som paavirker det
enkelte individs egen selvopholdelsesdrift og indordner denne
under det for alle hensigtsmæssige og nyttige, idet det der
ved ogsaa blir nyttigst for individet seiv.
403
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
