Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tysk kunst i nutiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
verker er fyldt av en rolig, sterk, behersket livskraft. Hans
skikkelser virker og overbeviser ved sit sunde, skjønne, frievæsen,
hvor alt legemlig er beaandet og alt aandelig er blit til rene
legemlige former. Mellem den moderne «Denkmals» skulpturs
utallige misvekster hævder Hildebrands «Keiser Friedrich i
imperatordragt» i Bremen sig som fit egte monumentalverk
med storslaat form og sikker behersket kraft. Med sjelden
finfølelse forstod denne ualmindelig mangesidige kunstner at
sammensmelte sit verk med de givne rumforhold: Maximilian
platz i Munchen har først ved Hildebrands pragtfulde brønd
faat kunstnerisk holdning.
I Munchen gik Hildebrands stil over til en hel skole av
billedhuggere; mere mangfoldig fuldbyrdet utviklingen sig i
Berlin.
Her repræsenterer Fritz Klimsch en egte humanistisk
kunst som ikke fornegter sin avstämning fra antikken, og
som aander ien atmosfære av yndig klarhet. Hans menne
sker er adelsmennesker som, glade over sin egen fuldkom
menhet, stadig løftes op i en sfære av fornem idealitet, uten
derved at tape i karakter. Han ynder indviklede bevægelses
motiver som han let og aandfuldt anbringer i fast, plastisk
omrids. Mere sammentrængt, tyngre er Hugo Lederer, som
har skapt den kraftige «Fegter» for universitetspladsen i Bres
lau og det bekjendte «Bismarckdenkmal» i Hamburg. Gjen
nem hans verk taler manden; hans skikkelser er nærmere
jorden, med fast legemlighet; de er ladet med kraft og vilje;
karakter og formgivning blir ofte hævet til det betydelige ved
et bittert alvor.
Nylig døde, kun litt over femti aar gammel, August Gaul;
i ham har den tyske dyreskulptur mistet en ypperlig mester.
Han fremstillet ikke dyrene med menneskelignende opfatning,
anekdotisk eller som Barye yndet det i dramatiske situatio
ner, men dvælte med episk ro og behag ved dyrenes karak
ter. Gruppen lykkedes ham ikke saa godtsom enkeltfiguren;
men her forstod han kraftig og i livsfyldte former at fortætte
det typiske i dyrenes skikkelse og væsen, ørnens spændte rov
fuglenatur, løvens samlede aarvaakenhet, hamsterens smaa
borgerlige geschæftighet. Han hadde noget av de gamle kunst
neres enkle hjertelige arbeidsglæde og urokkelige mesterskap.
Men i Wilhelm Lehmbruck, som døde før Gaul i sine
444
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
