Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Elster: Hjalmar Söderberg - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian Elster.
sørgmodige og latterlige, og bare paa det livssyn skapes der
ikke betydningsfuld digtning. Paa en eller anden maate maa
der melde sig et allikevel, en strömning i sindet paa trods
av, menneskene er latterlige, men allikevel, hvor kan de
ikke være storslaatte, opofrende, alvorsfulde, beundringsvær
dige; menneskene er sørgmodige, en medynksværdig slegt,
men allikevel hvor er de ikke grusomme, onde, forbandet
og hadefulde, forfærdende. lal skepsis maa der, foråt den
skal bli skapende, være en friktion som kan fremtvinge liden
skap. Hos Hjalmar Söderberg skjuler der sig en lidenska
belig sandhetsidealist bak ironien, og han er egentlig slet ikke
skeptiker, men et overbevisningsmenneske. Hans ironi eier
megen medfølelse. Ikke med de hverdagsmennesker som til
freds slaar sig til ro i verden som den er, for dem eier han
bare mild foragt, eller han betragter dem som komiske dyr
i menageriet. Men hans hjerte bløder for alle dem som søker,
som længes eller for dem som i ensomhet hærder sit sind.
Hans digtede personer, som alle har beskedne borgerlige til
værelser, bærer hemmelige ærgjerrige drømme. Arvid i «Den
alvarsamma leken» drømmer om at faa et navn i sit folks
historie, og da Lydia engang spør ham, hvad han helst vilde
være, brister den bekjendelsen ut av ham: «Jag tror att jag
ville vara något som sannolikt inte finns. Jag ville vara
«världssjälen». Ville vara den som vet och förstår allt.»
Tankebøker og samtidig romaner bøker rike paa tan
ker om kjærlighet og religion og om døden, eftertænksom og
ironisk beretning om menneskers liv. Men hans romaner
handler først og fremst om ensomhet. Det er de ensomme
sind han fordyper sig i, og seiv i de bøker hvor ikke ensom
heten er det sjælelige problem, fornem mer en allikevel en
somheten som den stemning boken er skrevet i. Det er dens
sjælelige forutsætning. Alle Söderbergs mennesker er ensomme,
det er det fælles-tragiske for dem at de bare indbilder sig at
de møtes og kommer hverandre nær. De er alle mennesker
som ikke frit og likefremt kan leve livet. De føler sig ute
stængt, udygtige eller uvillige til at leve et jevnt borgerlig liv,
og er uten styrke nok, uten vovemod nok til at kunne forme
sig sit eget liv. Men fremfor alt er de født ensomme, de av
hjertet helt alene, mennesker, der som det sies om doktor
458
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
