Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Elster: Hjalmar Söderberg - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian Elster.
brøt ind, at sætte sit sterke præg paa denne med kravet paa
en realistisk sandfærdig psykologisk analyse, seiv hvor pro
blemdigtningen blev opgit. Anderledes er utviklingen i Sverige.
Der kom den realistiske og materialistiske retning til at spille
en liten rolle, netop som den syntes at ha overvundet den
ældre romantik og universitetskulturen, blev den seiv støtt
fra tronen. Og mens overgangen i Norge fandt sted under
heftig og lidenskabelig kamp, hvori ikke alene litteraturens
mænd, men nær sagt det hele folk deltok, var hin kamp i
Sverige kort og forholdsvis üblodig. Den klassisk-idealistiske
retning som hadde sin rot i universitetskulturen, blev en kort
tid og da forholdsvis fort og grundig kjæmpet ned i kritik
og digtning av en ny og djerv realistisk retning. Men seiv
skjøt ikke denne nye digtning mange sterke skud i svensk
aandsliv. Norsk litteraturhistorie spender over nogen faa
menneskealdre, men den svenske gaar langt tilbake, og for
bindelsen, sammenhængen og traditionen gjør sig altid sterkt
gjældende der. I svensk digtning har der altid været en
blanding av noget fantastisk, romantisk og realistisk, som har
ligget folkets hjerte nær. Den helt realistiske digtning, pro
blemdigtningen, den mørkfarvede virkelighetsskildring laa for
fjernt fra svensk lynne til at den i længere tid kunde faa
magt over digterne og publikum. Det blev den norske digt
ning som fra «Brands» dage kom til at bli den store ogsaa
for det nye Sverige. Av deres egne digterverker fra den tid
er det faa som er blit staaende. Det er Strindbergs første
digtning, men seiv i meget av det han skriver i sin første
periode, bryter det av sindets urolige og higende dragen ut
over den sluttede realistiske verden. Og ingen av de yngre
realister som Gustaf af Geierstam, Anna Charlotte Leffler
og Victoria Bendictson skapte verker som i realistisk kraft
og levende menneskeskildring holder maal med de tilsvarende
i norsk digtning. Reaktionen mot den realistiske gråa virke
lighetsdigtning kom der saa fort og saa sterkt at den realisti
ske digtning aldrig fik helt og Mt utfolde sig, retningen fik
ikke sat sit præg paa litteraturen før den var omme. Dig
terne reiste sig mot den av mange grunde, de fandt realis
men for snever, den gav ikke plads for fantasien og for følel
sen, og den kjendte frem for alt ikke uttryk for livsglæden.
Lyrikken visnet under realismens gråa himmel, og det er i
460
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
