Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Schjelderup: Filosofiens væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Schjelderup.
erkjendelsesteoretiker, søker ind til den rene selvbevissthets
enhet for at finde det sidste form-princi p, ut fra hvilket
der kan komme orden og lovmæssighet ind i sansefæno
menernes mangfoldighet. Ikke virkelighetens indh o 1 d, men
den erkjendbare tilværelses blotte form staar i midtpunktet
for hans interesse. I motsætning dertil søker mystikeren
indad, ikke for at finde virkelighetens formprincip, men for
at gripe dens egentlige indhold og dypeste væsen. Han
søker et punkt, hvor hele tilværelsens indhold paa en maate
er samlet i ett, hvor han oplever sin egen væsensenhet med
alt tilværende, hvor alt det, som adskiller og splitter, synes
uvæsentlig og uvirkelig. Naar vi fordyper os i vor egen
sjæls inderste, finder vi efter mystikerens mening ogsaa det
inderste i verden seiv. I sit eget indre møter mystikeren det
absolute, som aapner ham forstaaelsen av den hele tilværelse.
I sin sjæls dyp oplever han sin enhet med selve verdens
grunden. «Mit øie og Guds øie er ett øie og ett syn» (mester
Eckhart).
Hvilken av disse tre, den induktive metafysik, den kri
tiske erkjendelsesteori eller mystiken fører nu frem til den
mest tilfredsstillende verdensanskuelse?
Nu, efter min mening har de alle tre væsentlig betyd
ning og bør i en gjennemført verdensanskuelse
virke harmonisk sammen de to første til begrun
delse og klargjørelse, den tredje som egentlig kilde. Ingen
av dem fører imidlertid frem til nogen almengyldig, blot
rent videnskabelig begrundet verdens- og livsopfatning. Rent
personlige momenter kommer til.
Den induktive vei er den som synes mest umiddelbart
i pakt med tidens almindelige videnskabelige bevissthet. Tanken
om en induktiv metafysik har da ogsaa spillet en dominerende
rolle i moderne filosofi og hat fremragende repræsentanter.
Til en tilfredsstillende avslutning av vor stræben efter en
verdensanskuelse tror jeg imidlertid ikke den fører. Viden
skabelig set förekommer det mig en meget tvilsom sak
at føre induktionen og hypotesedannelsen videre end det
gjøres inden enkeltvidenskaperne seiv. De metafysiske hypo
teser kan ikke i videnskabelig forstand verificeres og
kan derfor ikke sidestilles med de fagvidenskabelige hypoteser.
Det blot induktive grundlag er derfor ikke nok. Enkelt-
484
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
