Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: M. K. Gandhi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M K. Gandhi.
den engelske presse var tildels av samme mening. Sterke
røster reiste sig da ogsaa for den opfatning at det bedste vilde
være helt at stoppe utvandringen av indiske arbeidere til
Sydafrika. Alt da saken ti aar tidligere hadde været paa
bane og en kommission var blit nedsat for at drøfte spørs
maalet, var det blit hævdet av et av de ledende medlemmer,
Mr. Sounders, at enten fik man giøre det og ta de økono
miske følger, eller saa maatte man la de indere som hadde
ofret fem av de bedste aar av sit liv for de britiske kolo
nisters interesser, efterpaa faa anledning til at ernære sig i
landet som frie borgere.
Der var ogsaa andre ting inderne klaget over og følte som
en forurettelse, som f. eks. den bestemmelse at ingen inder i
Natal maatte være ute efter klokken 9 om aftenen uten pas.
Ellers risikerte han at bli sat i fængsel, og der blev her ingen
undtagelse gjort, hvor dannet og høitstaaende den enkelte
inder end kunde være. For inderne stod dette som en stor
ydmygelse. De følte at de blev sat i klasse med negre og
kaffere, mens det jo helt siden dronning Victorias kjendte
proklamation til det indiske folk bestandig var blit forsikret
dem at de var britiske borgere med samme ret som dron
ningens andre undersaatter. Indien var jo ikke en koloni,
men stod direkte under den britiske krone.
Det var nok av grunde til at skape uro og giæring blandt
inderne, og Gandhi var sine landsmænds vigtigste talsmand.
Og han følte sig overbevist om at det var tilstrækkelig at
klarlægge saken for det britiske publikum, saa vilde inderne
faa sin ret. Hans tro paa England var fast og urokkelig.
Derfor var der heller ikke nogen anti-engelsk brod i hans
agitation. Det viste sig klart da engelskmændenes stilling i
Sydafrika blev vanskelig under Boerkrigen i 1899. Gandhi
indstillet sin agitation og reiste et indisk sanitetskorps paa
tusen mand, som under hans ledelse gjorde ypperlig tjeneste
under krigen. Gandhi seiv blev gientagende nævnt i de
pecher og fik siden krigsmedaljen. Han hadde vist det han
vilde vise, at inderne ikke bare fordret sin ret som med
borgere i det britiske rike, men ogsaa ønsket at paata sig de
forpligtelser borgerskapet medfører.
I 1901 vendte Gandhi tilbake til Indien; hans helbred
545
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
