Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: M. K. Gandhi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37 Samtiden. 1922.
M K. Gandhi.
ham tre maaneders simpelt fængsel. Det vil si han blev sat
ind sammen med almindelige kaffer-forbrydere, og den kost
som han og hans landsmænd maatte nøie sig med i fæng
slet, var slik at den paa ingen maate passet for in
derne.
Det blev imidlertid ikke til tre maaneders fængselsophold.
Regjeringen forstod at situationen indebar store farer. Ved
sit uegennyttige og opofrende virke hadde Gandhi opnaadd
en stilling i sine landsmænds hjerter som mere og mere
nærmet sig til tilbedelse. Og seiv de mest fanatiske euro
pæere maatte efterhaanden faa øiet op for at han ikke var
og ikke kunde behandles som en almindelig forbryder. Han
kjæmpet for en idé og for det han ansaa for sandhet og ret,
og bak ham stod hele det indiske folk.
Tre uker efter at han var blit sat i fængsel, blev Gandhi
og de andre ledere derfor løslatt, og general Smuts og hans
regjering begyndte at forhandle med ham. Resultatet var et
kompromis. Gandhi gik paa indernes vegne ind paa at faa
istand et privat og frivillig mandtal, og Smuts paa sin side
lovet at sørge for at den forhadte lov skulde bli ophævet.
Gandhi seiv blev næsten slaat ihjel av et par fanatiske
indere da han som en av de første gik for at la sig ind
rullere, idet de trodde at han hadde svigtet deres sak. Men
det lykkedes ham at faa sine landsmænd med paa den nye
politik, og i midten av mai 1908 var den frivillige registrering
tilendebragt.
Det viste sig imidlertid snart at general Smuts ikke uten
videre agtet at opfylde sin del av kontrakten. Han var nok
villig til at faa loven ophævet, men isteden föreslog han en
del nye bestemmelser som vilde vanskeliggjøre det for inderne
at nedsætte sig i Transvaal. Da Gandhi ikke fandt at kunne
gaa med paa disse, brøt striden ut paany.
lnderne negtet at respektere den efter deres mening uret
færdige lov, og de blev sat i fængsel i massevis. Gandhi
seiv blev indesperret et par gånger, mens regjeringen til andre
tider provet at gjøre hans tilhængere mistænksomme ved at
la ham gaa fri og kaste mængder av de andre i fængsel.
Men denne tvangspolitik bidrog bare til at gjøre indernes
motstand seigere og sterkere. Gandhi var istand til at med
dele sin lyse tro paa at sandheten til sidst vilde og maatte seire,
549
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
