Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: M. K. Gandhi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. K. Gandhi.
vævede tøier i steden for de i stor utstrækning indførte
fabrikvarer.
Gandhi sluttet sig altsaa til kravet om indisk selvstyre,
idet han samtidig sterkt fremhævet at det var nødvendig at
fjerne mangen gammel fordom, før selvstyre blev mulig. Han
pekte her paa de daarlige sanitære forhold i mange byer og
efterhaanden ogsaa stadig sterkere paa den maate store dele av
folket behandlet de laveste klasser paa. For ham var det
ikke høi eller lav byrd som bestemte et menneskes værd.
Paa den anden side hadde sammenslutningen mellem
hinduer og muhammedanere hans fulde sympati. I al sin
kamp for indernes sak i Sydafrika hadde han bestandig set
bort fra motsætningen mellem de to religioner. For ham
var inderen en inder, hvilken religion og hvilken kaste han
end tilhørte, og for ham var det ikke noget nyt dette at
kampen for Indiens ret blev en virkelig national kamp og
ikke bare noget som angik visse grupper eller klasser.
Med den position Gandhi indtok i sit folks bevissthet,
var det naturlig at det ikke fik ringe betydning at han sluttet
sig til kravet om selvstyre. Hans navn var paa alles læber,
og seiv i folkets bredeste lag spurte man sig seiv hvilken
stilling han indtok til de forskjellige spørsmaal, han var jo
paa en maate det store folks avgud. Naar han stillet sig paa
nationalisternes side, saa var det enstydig med at kravet paa
selvstyre, som hittil væsentlig var blit baaret frem av over
klassen, forplantet sig til det hele folk.
Den engelske regjerings politik likeoverfor Indien hadde
helt siden krigens begyndelse været præget av usikkerhet.
Det blev sagt saadan i sin almindelighet at England vilde
vite at paaskjønne den store indsats Indien hadde gjort for
verdensriket under krigen, men det hadde ikke lykkes at
fremkalde nogen regjeringserklæring med nærmere fastlæggelse
av fremtidens program. Følgen var en følelse av usikkerhet
og paa den anden side en stadig tiltagende stramning av na
tionalisternes krav.
Skjønt regleringen giennem beleiringstilstanden raadet
over særlige magtmidler til at slaa ned enhver anarkisk eller
oprørsk bevægelse, var det tydelig for de fleste at spændingen
stadig blev større og fremtidsutsigterne stedse mørkere. Det
var klart at det ikke kunde gaa videre paa den maate, om
555
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
