Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: M. K. Gandhi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. K. Gandhi.
Boerkrigen, det blev ikke noget av med den nye frihetens
guldålder som skulde oprinde.
En række nye reformer blev rigtignok foreslaat og se
nere gjennemført, reformer som var nævnt som de første
skridt henimot det opstillede maal, et selvstyret Indien som
led i det britiske verdensrike. Men de fleste fandt reformerne
helt utilstrækkelige. Og hvad der navnlig maatte virke sterkt
paa Gandhi, det viste sig snart at de ikke var baaret av til
tro til det indiske folk og dets beredvillighet til at arbeide
sammen med englænderne i fredelig samvirke. Paa ham
hadde det virket som en uhyrlighet at vicekongen i krigens
dage ikke vovet sig ut blandt inderne uten sterk politivakt.
Men nu hadde han ventet at se en ny tillidens æra op
rinde.
I steden saa han at regjeringen hadde saa liten tiltro til
inderne at den traf foranstaltninger som skulde gjøre det
mulig for den naarsomhelst og hvorsomhelst paa korteste
varsel at sætte de almindelige love at av kraft og indføre den
rene beleiringstilstand.
En kommission med Sir Sidney Rowlatt som formand
hadde i 1918 gjort undersøkelser angaaende den revolutionære
bevægelse i Indien og var kommet til det resultat at denne
var faretruende og i stadig vekst. Den hadde derfor anbefalt
at en række bestemmelser skulde træde i kraft, nåar de under
krigen trufne foranstaltninger mot revolutionær og under
jordisk propaganda blev ophævet.
Paa grundlag av kommissionens indstilling bestemte re
gjeringen sig for at fremme to nye love, de saakaldte Row
latt bilis. Den første gik ut paa at regjeringen skulde kunne
la alt den ansaa for anarkiske saker paadømme av en særret
bestaaende av tre høiesteretsdommere, hvis avgjørelse skulde
være inappellabel. Og videre skulde lokalregjeringerne kunne
fordre at mistænkte personer skulde stille sikkerhet, ikke op
holde sig utenfor nærmere bestemte steder og avholde sig
fra alt regjeringen fandt mistænkelig, overalt hvor vicekongen
fandt at der blev drevet en agitation som kunde bli farlig for
staten. Ja man skulde, nåar det ansaaes paakrævet, kunne
belægge de mistænkte med arrest, til og med for længere tid.
Den anden lov satte straf for besiddelsen av oprørske
tryksaker bestemt til distribution og gav distriktsembeds-
557
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
