Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: M. K. Gandhi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. K. Gandhi.
Delhi, hvor politiet den 30te mars arresterte to streikende
som søkte at faa sukkertøiskræmmerne til at lukke sine boder.
De arresterte blev sat i frihet av folkemassen, som var meget
ophidset. Politiet hævdet at der blev kastet sten, men det
blev energisk benegtet av indere hvis ord skulde staa til troende.
Sikkert er det imidlertid at politiet paakaldte militærhjælp.
Der blev skutt skarpt, og en del av massen blev dræpt.
Begivenheterne vakte ny forfærdelse og ny harme, og man
bestemte sig for en ny hartal den 6te april. Stem ningens
bølger gik høit, og Gandhi som var ræd for at hans tilhængere
ikke skulde utvise den rette selvbeherskelse, reiste nordover
for at tale til dem. Men han blev av myndigheterne hindret
fra at utføre sit forsæt og tvunget til at reise tilbake.
Hartalen den 6te forløp gjennemgaaende rolig. En eien
dommelighet var den intime forstaaelse som overalt hersket
mellem hinduer og muhammedanere. Det var klart at begge
religioners tilhængere stod sammen.
De første beretninger om uroligheter kom fra Amritsar
i Pandsjab, hvor myndigheterne hadde bestemt sig til at de
portere to av bevægelsens ledere. Folkemassen toget op til
den britiske embedsmands hus for at fordre dem frigit. Men
den blev stanset av soldater, som skjot paa mængden med
den følge at en del blev dræpt. I raseri kastet nu inderne
sig over det europæiske kvarter. En bank blev brændt ned,
en del englændere blev slaat ihjel, en kvindelig missionær
blev slaat i svime.
Gandhi og andre ledere var forfærdet over massens ut
skeielser og fordømte dem i de strengeste ordelag. Og det
viste sig snart at de var et spontant utslag av raseri over den
haardhændte maate den var blit behandlet paa. Den faldt
straks til ro.
Men myndigheterne var blit opskaket, og militær blev til
kaldt, utenat endnu beleiringstilstand blev erklæret. General
Dyer overtok kommandoen og forbød alle møter og offent
lige forsamlinger, et forbud som imidlertid ikke kom til alles
kundskap.
Saa kom den forfærdelige 13de april, da general Dyer
fik høre om at et stort møte allikevel skulde holdes paa en
indgjærdet pläds i Amritsar. Med sine soldater besatte han
den eneste brukbare indgang til pladsen og uten varsel gav
559
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
