Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: M. K. Gandhi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. K. Gandhi
andre, og nåar kalifen kalder til fanerne i en hellig krig, er
det hans første tanke at følge kaldet.
Det lykkedes imidlertid myndigheterne at hindre at de
indiske muhammedanerne reiste sig for at slutte sig til pro
fetens grønne fane. Det blev sagt dem at sultanen seiv var
blit ført bak lyset, og at kampen ikke gjaldt at tilintetgjøre
ham og hans magt. Ja den britiske førsteminister erklærte
tilsidst høitidelig i underhuset at England ikke kjæmpet for
at berøve sultanen hans hovedstad eller de gamle besiddelser
i Thrakien og Lilleasien. Og i tillid til slike forsikringer ved
blev indiske muhammedanere at kjæmpe for Englands sak.
Saa kom vaabenstilstanden, og med den store bekym
ringer for muhammedanerne. Det viste sig snart at den bri
tiske regjering ikke hadde isinde at virke for en særlig hen
synsfuldhet likeoverfor Tyrkiet og den muhammedanske opi
nion. De indiske muslimer henvendte sig til vicekongen, som
stillet sig meget imøtekommende og gjorde sig til tolk for
deres ønsker likeoverfor den britiske regjering.
Men avgjørelsen laa hos myndigheterne i Europa, og
deputationer av indflydelsesrike muhammedanere drog avsted
for at tale Islams sak. Den 17de mars 1920 var der mot
tagelse hos Lloyd George, og resultatet var nedslaaende for
muhammedanerne. Førsteministerens svar paa deres hen
vendelse gik i virkeligheten ut paa at Tyrkiet ikke hadde
krav paa at behandles bedre end sine forbundsfæller Tysk
land og Österrike.
Følgen var en sterk misstemning blandt Indiens mu
hammedanere og en agitation som stadig tiltok i styrke. Og
her stillet Gandhi sig helt paa deres side og rettet den op
fordring til sine hinduiske landsmænd at de skulde gjøre
fælles sak med muslimerne. Den britiske regjering hadde
brutt sit givne ord til Islams tilhængere, og den indiske re
gjering hadde sat sig ut over alle retfærdige hensyn i sin be
handling av det indiske folk. Det gjaldt at reise sig til kamp
mot uretten og den «satanske» regjering.
I en skrivelse til vicekongen Lord Chelmsford av 14de
juni 1920 gav Gandhi tydelig besked om sine planer, efteråt
de alliertes fredsbetingelser likeoverfor Tyrkiet var blit be
kjendt. Disse var, hævdet Gandhi, et brud paa tro og love
og en tilsidesættelse av muhammedanernes følelser. Og mu-
561
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
