Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: M. K. Gandhi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. K. Gandhi.
kongres i Kalkutta, og her fik Gandhi tilslutning til sit proT
gram, som herefter var at betragte som nationalkongressens,
hvis hele politiske organisation saa blev sat i virksomhet for
at støtte programmet.
Gandhi var paa den maate blit den ledende ogsaa i In
diens kamp for national selvstændighet. De nationalistiske
politikere saa hvilken fordel de kunde ha av denne sakernes
stilling og holdt sig i bakgrunden. Det blev da ogsaa Gandhi
som ved det ordinære kongresmøte i Nagpur i december 1920
fik sat igjennem en forandring i kongressens politiske tros
bekjendelse. Alle henvisninger til nødvendigheten av at bruke
konstitutionelie metoder i den politiske kamp eller av at be
vare forbindelsen med England blev utelatt, og det blev ved
tat at opstille som den indiske nationalkongres’s maal at
opnaa selvstyre ved alle lovlige og fredelige midler.
Gandhis tanker vandt tilslutning over det hele land.
Mange holdt sig naturligvis tilbake, men den bevægelse han
hadde reist, viste sig at være av overordentlig styrke. Ad
vokater indstillet sin praksis, nationalisterne holdt sig i stor
utstrækning borte fra al deltagelse i de første valg til de nye
riks- og provinsforsamlinger som var en følge av reformerne;
studenter og skolegutter trak sig tilbake fra undervisningen,
og om det saa var tekulierne ved nogen av plantagerne i
Assam, saa nedla de arbeidet og drog hjemover i troen paa
at Gandhi vilde skaffe dem frihet og ret.
Gandhi var paafærde overalt. Det gjaldt at gjøre sig
uavhængig av englænderne, at boykotte dem paa enhver maate,
og at skape nye nationale organer som kunde gjøre det mu
lig for inderne at fortsætte sit eget nationale liv.
Stadig sterkere blev hans betoning av det hjemlige, na
tionale. Hindi og ikke engelsk burde brukes ved alle for
handlinger, og alt europæisk burde man efter evne holde sig
borte fra. Navnlig ivret han mot at kjøpe fremmede klær
og stoffer og fik igang en stadig sterkere agitation for gjen
oplivelse av husspinding og hjemmevæving, likesom han
noget senere organiserte rene autodoféer over indførte klær
og tøier.
Men bestandig vedblev han at hævde at vold paa ingen
maate maatte anvendes. Det fik man overlate til regjeringen,
563
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
