Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Meyer: Av skibsfartens historie under Verdenskrigen 1914—1918 - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Me\rer.
Krigsforsikringens styre bestod av et raad paa 5 med
lemmer opnævnt av Kongen. Styret fastsatte den værdi for
hvilken fartøiet skulde være forsikret mot krigsfare. Skibets
eier hadde dog adgang til at overta indtil 20 pet. av værdien
i egen risiko.
Tvangen søktes gjennemført overfor de enkelte fartøier
ved at Krigsforsikringen fik panteret for præmien i det for
sikrede fartøi med prioritet som for offentlige avgifter foran
andre fordringer. Blev præmien ikke betalt, kunde den ind
drives ved utpantning.
Præmien blev oprindelig beregnet som en aarspræmie,
men dette viste sig snart at være utilfredsstillende, og der
blev ved siden av aarspræmien opkrævet en fast reisepræmie
for hver reise, idet styret paa forhaand maatte godkjende
alle reiser som blev foretat.
Ifølge den oprindelige lov skulde staten garantere 80 pet.
av Krigsforsikringens forpligtelser, men efter en lovforandring
av 16de juli 1915 blev Krigsforsikringen omdannet til at bli
en fuldt gjensidig forsikring, hvorefter underskuddet skulde
fordeles paa samtlige indmeldte skibe.
Da den skjærpede u-baatkrig begyndle i 1917, viste det
sig at de opkrævede præmier ikke var tilstrækkelige til at
dække alle tap, og Krigsforsikringen fik derfor ved lov av
14de mai 1917 adgang til at opkræve et tilskud til de allerede
erlagte præmier. Denne adgang blev ogsaa benyttet, idet
Krigsforsikringen opkrævet et midlertidig tilskud av 50 pet.
paa alle tidligere erlagte præmier. Det lykkedes imidlertid
ved den senere præmiepolitik at oparbeide dette underskud,
og rederne fik tilbakebetalt det saaledes indbetalte tilskud.
Endskjønt loven förutsatte at alle forsikrede fartøier
skulde delta forholdsmæssig i det underskud som eventuelt
vilde opstaa nåar Krigsforsikringen blev avsluttet, fandt man
av praktiske grunde at burde etablere en ordning, hvorefter
de rederier som hadde tapt sine skibe, kunde faa avsluttet
disses konti i Krigsforsikringen. For at bli fri for sin pligt
til at delta i et underskud maatte disse indbetale et tilskud,
der varierte fra 25—100 pet. av de indbetalte præmier. Paa
den anden side maatte disse rederier gi avkald paa at faa
andel i et mulig overskud, idet forutsætningen var at deres
580
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
