Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Meyer: Av skibsfartens historie under Verdenskrigen 1914—1918 - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39 Samtiden. 1922.
Av skibsfartens historie under Verdenskrigen 1914 —1918.
forhold til Krigsforsikringen ved denne ordning blev bragt
til endelig ophør.
Krigsforsikringens virksomhet foraarsaket som ventelig
var en række processer. Det store tvistepunkt har som regel
været, om en skibsulykke skrev sig fra sjøfare eller krigsfare.
Paa grund av det store antal forsvundne skibe under krigen
fik man ved lov av 12te juli 1918 aapnet adgang for Krigs
forsikringens styre til at anse et forsvundet skib forulykket
ved krigsmolest, hvor dette findes sandsynlig, og denne ad
gang til at betale erstatning av Krigsforsikringen har været
anvendt i en række tilfælde, hvor skibe er forsvundet uten
at det sikkert er bragt paa det rene paa hvilken maate
ulykken er foregåat.
For de fartøier, som under Tonnageavtalen blev rekvirert
av den engelske regjering blev der truffet en ordning mellem
Krigsforsikringen og de engelske myndigheter saaledes at disse
overtok krigsrisikoen. Den erstatning som rederne lik dækket
ved tap av rekvirerte skibe, blev ved overenskomst ansat til
de til enhver tid gjældende krigsforsikrigstakster med et tillæg
av 33Vs pet.
Hvor stort Krigsforsikringens overskud blir, er endnu
ikke helt paa det rene. Overskuddet blir delvis anvendt som
tilskud til dækning av redernes forpligtelser til at betale det
saakaldte «underskud paa maksimalfragterne», og dels er det
anvendt til oprettelsen av «Norges Rederforbunds Sjømands
fond av 1918». Krigsforsikringen har fra april 1919 ikke ind
krævet præmier undtagen for reiser paa Hvitehavet, Petro
grad og Kronstadt. Dens virksomhet skal ophøre pr. 31te
december 1922.
I juni 1917 blev truffet den saakaldte «Tonnageavtale»
mellem Norges Rederforbund og den engelske regjering, sam
tidig som denne med den norske provianteringsdirektør indgik
«Kuloverenskomsten».
Som det vil erindres hadde England maalbevisst og
planmæssig utnyttet sin stilling som vor vigtigste kulleve
randør. Hvad skibsfarten angaar, skedde dette særlig ved
rationering av bunkers og oprettelsen av «sortelister».
Forholdene hadde efterhaanden utviklet sig derhen, at
skibene bare fik bunkers, hvis de blev placert i saakaldte
«approved trades» eller gjorde «pligtreiser» for England
581
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
