Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Meyer: Av skibsfartens historie under Verdenskrigen 1914—1918 - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Meyer.
förnyelser i utenriksk fart, og Fragtkoncessionen hadde saa
inden 72 timer at forbyde avslutning eller förnyelse av fragt
kontrakt, hvor det fandtes paakrævet.
Ved kgl. resolution av Bde februar 1918 utvidedes fragl
koncessionspligten til ogsaa at omfatte registreringspligtig
norsk skib i kulfart fra England til Norge. Befragtning i
saadan fart skulde forbydes dersom ikke statens skibsfarts
direktør hadde samtykket i befragtningen.
Fragtkoncessionen la et sterkt baand av ganske used
vanlig art paa redernes handlefrihet. Men den var under
krigen et nødvendig onde, og den blev bibeholdt ogsaa
efteråt krigen var ophørt og Tonnageavtalen var bortfaldt,
idet den norske stat ved Fragtkoncessionens hjælp sikret sig
de nødvendige norske skibe til transport av kul og levnets
midler m. v. til landets forsyning. Ikke mindst under den
glimrende periode i første halvaar av 1920 blev der klaget
sterkt over Fragtkoncessionens virksomhet, fordi mange av
rederierne derved blev forhindret fra at slutte sine skibe til
de topfragter som dengang blev betalt, og ved dette indgrep
fra statens side paaførtes der rederierne indirekte et betydelig
tap. Det har anslagsvis været beregnet til 1 milliard kroner.
Da tiderne gik ned og tilbud paa tonnage blev rikeligere,
viste det sig unødvendig at opretholde Fragtkoncessionen
længere, og dens virksomhet avvikledes sommeren 1920.
Dens myndighet overførtes ved kgl. resolution av 22de ok
tober 1920 til Provianteringsdepartementet, som derefter bare
opretholdt anmeldelsespligt for tankskibe. Først fra 25de
juli 1921 ophørte koncessionstvangen ogsaa for disse skibe.
For at holde de indenlandske priser nede blev der ved
lov av 18de juli 1917 aapnet adgang til at fastsætte maksimal
fragt er for transport med norske skibe i fart fra fremmed
havn til Norge.
Den mindreindtægt som derved vilde forvoldes eierne
av de skibe der maatte seile under maksimalfragt, i forhold
til de skibe som seilte i en anden fart, skulde godtgjøres
eierne paa den maate som Stortinget senere vilde bestemme.
Maksimalfragternes og erstatningsbeløpenes størrelse skulde
fastsættes efter indstilling fra en av Kongen opnævnt sag
kyndig kommission. Samtidig blev der aapnet adgang til at
forbyde norsk skib at lægge op eller forbli oplagt.
584
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
