Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kr. Indrehus: Vinje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VINJE.
Du skog! som bøygjer deg imot
og kysser denne svarte aa,
som grever av di hjarterot
og ned i fanget vil deg faa,
lik deg eg mangein munde sjåa
og allrahelst i livsens våar,
at han den handi kyste paa,
som slog hans verste hjartesaar.
(Vinje.)
Det har ikke været min hensigt at søke at gi noget utsyn
over Vinjes liv og virke eller hans indsats i vor kulturelle
og nationale utvikling. Hvad jeg har tænkt at skrive litt om,
er mennesket og digteren, saaledes som hans billede har
formet sig for mit syn eftersom aarene har gaat og jeg har
faat større og større interesse og sympati for denne eiendom
melige skikkelse.
Naar vi læser hans skrifter, mange og forskjelligartede i
indhold, faar vi et sterkt indtryk av, at hans natur har rum
met store motsætninger. Det er visselig saa, at mange, kanske
de fleste av os er mere sammensatte, mindre «konsekvente»
i vort naturel end vi seiv indbilder os, men her findes saa
utprægede motsætninger, at vi tii at begynde med staar gan
ske uforstaaende.
En kundskapstørst som aldrig mættes, en bitende übarm
hjertig kritiker, en aandfuld kaasør, spottegauken med tvi
synet som respektlöst hugger ind næste dag kanske paa
motsatte side.
Fesjaataleren, som for et godt ord og et maaltid mat
reiser rundt som muntrationsraad for et publikum som kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
