Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kr. Indrehus: Vinje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kr. Indrehus.
og mægtig over alt andet, her maa en ta sine sko av, her er
det hellig grund.
Undertonen er sorgen, resigneret og uten føleri og selv
pinsel som i «Tytebæret», den dype menneskelige smerte over
livet som visner og dør.
«Den diktar aldri djupt, som berre ser paa gleda,
for gled en som ein fugl maa laus paa kvisten kveda.
Ein song som rørde barm med fylle strøymde av,
var altid perleskum paa sorges djupe hav.
Det dansar dette skum, og soli i det straalar,
alt til det driver op og smaa regnbogar maalar.
Fraa djupet stig det upp og det til himmels maa
so fell det atter ned som dogg paa turre stråa,»
Saaledes er stemningen i hans naturdigte, saaledes livs
betragtningen.
Ja seiv i vaaren, nåar naturens liv igjen vaagner og ut
folder sig, hører han denne tunge undertone.
Derfor eg fann millom bjørkar og bar
i vaaren ei gaata,
derfor det ljod i den fløyta eg skar
meg tykktest at graata.
I Ferdaminni, en av perlerne i vor prosalitteratur, faar
vi et tydelig billede av hans følelsesliv og hans stemninger.
Han fortæller om færdens smaa hendelser lunt og elskværdig,
intet menneskelig er ham uvedkommende, og han ser med
gløgge og skarpe øine. Tvisynet har han tat med, og spotte
gauken er paa spil.
I alt andet end søndagsbetragtninger kan han naa frem
til en storslagen utsigt: vidder med høie fjeldtopper eller store
bygder. Han gripes av synet, han henføres som Billam
Beors søn, «manden med det oplatte øie», han som saa den
eviges syner, idet han henførtes, han er helt og fuldt betat
av naturstemningen, følelser og minder, som han har git det
enkleste uttryk for i sine naturdigte.
I sine erindringer om Vinje fortæller Sars, som ofte var
sammen med ham paa fjeldturer, at paa slike færder holdt
hans humør sig altid høit. Han lot sit vidd spille, og det
lynte med vitser, han var i almindelighet i godlag og munter
stemning.
606
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
